Selvbevidste unge svenskere
The Selected Breed er det første album fra svenske In Reverence, og det er en debut, der har været undervejs et stykke tid. In Reverence blev dannet i 2010 og har siden udgivet et par udmærkede EP’er, dog mere hen mod deathcore-stilen, og med mange skiftende medlemmer har det været svært for dem at definere deres lyd, indtil nu. The Selected Breed er en stor milepæl i deres karriere, der viser deres nye dødsmetal-ansigt.
Kort, men solidt
Med en varighed på 33 minutter og 45 sekunder er The Selected Breed lidt til den korte side, men selvom albummet ikke er så langt, formår bandet at få deres budskab frem. Det er en meget solid dødsmetal-plade, og de lykkes rigtig godt med deres atmosfæriske elementer uden at tage tungheden ud af albummet, hvilket er en fælde, mange andre bands i samme genre falder i. Det bliver dog desværre lidt forudsigeligt, når man har hørt på det et stykke tid, men der er ikke tvivl om den musikalske dygtighed. Man kan tydeligt høre, at In Reverence har sat sig fast på deres lyd, og de virker til at være godt tilpas i atmosfærisk dødsmetal med et strejf af black. Det kan særligt høres på titelnummeret ”The Selected Breed”; her brager de igennem for fuld smadder med blast beats, death growls og drastiske temposkift, og det er efter min mening den stærkeste sang på pladen. In Reverence er meget selvbevidste om deres lyd på dette album, de ved præcis, hvornår de skal sætte et melodisk stykke ind i deres sange for at undgå for meget ensformighed, hvilket de dog alligevel ikke helt får undgået. Den mest omskiftelige sang må siges at være "The Sixt Bloodletting". Den ensformighed, der ellers tynger albummet lidt, er næsten ikke til at høre her, hvilket nok også gør den til den mest interessante sang på pladen. Hvis man har en tendens til at kunne lide melodisk dødsmetal, er "The Sixt Bloodletting" klart en sang, man bør tjekke ud.
Indtil vi ses igen
Alt i alt er The Selected Breed et solidt album, men jeg glæder mig alligevel til at høre, hvad de ellers kan, når de har fået lidt mere erfaring på bagen. De små fejl som ensformigheden og forudsigeligheden kan nemt løses i sangskrivningen, og med den selvbevidsthed, bandet har udvist, har jeg stor tiltro til, at de nok skal klare den til næste gang. Og det er derfor, den får den karakter, den får.