Musikken fra italienske Raintime indeholder på mange måder utroligt mange spændende parametere. Uden tøven kunne man sagtens drage en masse paralleller til bands som Evergrey, Dream Theater og Children of Bodom uden at brænde fingerene, men dette syntes nu alligevel at være irrelevant, da vi kompositorisk bevæger os far far away. "Tales From Sadness" er på mange måder en kompromisløs plade og den rykker da også rent musikalsk. Dog er det alligevel som om at der mangler noget på denne her skive. Syntesen mellem skrig og powermetal vocs virker fornuftigt nok, men den skingre identitetsløse skrigevokal den kunne de godt have droppet. Musikalsk kunne de godt have krydret de primitive riffs, med noget mere lir. Godt nok hører man til tider en fed solo, men primært så pakkes guitarrytmerne ind i halvkedelig symfonisk keyboard melodier. Derudover kunne man også godt variere tempoet noget mere på "Tales From Sadness". Jo længere man kommer ind i pladen, jo flere klicheer skal man døjes med og i sidste ende lulles man desværre i søvn. Produktionen er derimod tung og kommer klart til udtryk på denne her silberling.