Rage - Strings To A Web

Strings To A Web

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Spilletid:55.00
Antal numre:14

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Powermetal-veteranerne fra Rage har ifølge min mening aldrig fået den anerkendelse de har fortjent.

De er særdeles dygtige musikere, og har også igennem tiderne leveret masser af fede numre, der kan høres igen og igen.

Rage har også leget med mere symfonisk musik med store koncerter med symfoniorkester og meget andet.

Personligt er jeg nu mere til deres lige-ud-af-landevejen tempofyldte power-metal, som de bl.a. har leveret på deres tidligere album "Unity".

Det seneste album "Carved in stone" var af høj kvalitet, med masser af meningsfulde tekster og gedigen power-metal, så det var med en vis nervøsitet at jeg satte det nye album Strings to a Web i anlægget, for jeg synes der var en tendens til at hvert andet Rage-album ikke helt lever op til det foregående.

Men der måtte jeg tage fejl. Efter en række gennemlytninger viser der sig et album fra Rage næsten på højde med deres bedste albums.

Der startes ud med det dejlige syng med nummer "Edge of Darkness". Der er ikke noget som helst nyskabende på albummet, og skæring nummer 2 "Hunter & Prey" kunne Rage lige så godt have udgivet for 10 år siden.

Rage kan dog ikke nære sig fra at lade det symfoniske ligge på hylden. Midt på albummet er 5 numre kædet sammen til et langt nummer, der faktisk er ganske smukt, og den gennemgående melodi i "Empty Hollow" er svær at få ud af hovedet bare man har hørt det en gang. Med i "medleyet" er bl.a. titelnummeret, som er et typisk fræsende Rage-nummer uden sang.

Herefter kastes Rage sig over nummeret "Saviour of the Dead" der dog har lidt nye toner fra Rage over sig. Her er der til tider nærmest dødsmetalliske toner over tromme og basspil.

I nummeret "Hellgirl" har Victor Smolski vist fået frie tøjler i introen, hvor der startes med babyskrig, og der efterfølgende spilles samme lyd på guitar. Typisk Rage-lir.

Alt i alt et ganske vellykket Rage-album, som fans vil få megen glæde af. Det er dog ikke helt på højde med suveræne albums som bl.a. Unity, så nye fans bør nok starte med noget af det ældre materiale, men Strings to a Web er nu ganske ok, og jeg har svært ved at give under 9 kranier til et sådant album.

Kommentarer (1)

Schaffer

Indlæg: 26

En novice siger tak for at

En novice siger tak for at blive henledt til dette fuldfede melodiøse true power album, med super velklingende og helt igennem ørehængende skæringer - Hør det, køb det.