Bedre sent end aldrig
Maynard James Keenan er en ombejlet og travl herre. Ikke nok med, han er forsanger i A Perfect Circle, så er han sørme også forsanger og sangskriver for det mere rockede Tool og det totalt anderledes motown-inspirerede Puscifer. Man kan vel næsten kalde ham en multikunstner, men det gør samtidig også, at fans af A Perfect Circle har skullet vente det længere på et nyt materiale. Nu er det her, og vi skal endelig høre, hvad Maynard og hans kumpaner har brugt 14 år på.
En samling af superkunstnere
A Perfect Circle kan man vel næsten kalde en magnet for superkunstnere, idet der har været personer inde over fra alle afkroge af den amerikanske musiske scene. Lige fra medstifter af Smashing Pumpkins, James Iha, over guitaristen fra Queens of the Stone Age, Troy Van Leeuwen til John Freese, der har været har involveret i alverdens projekter, siden han spillede trommer for Guns N' Roses. Al den erfaring og ekspertise giver et vist (forventnings-)pres, når der skal smides nyt på gaden.
Albummet Eat the Elephant har været igennem en kreativ proces, der startede allerede i 2008, men på grund af kreative uoverensstemmelser mellem Maynard og Howerdel og forpligtelser i andre projekter, endte det hele lidt i dvale indtil 2017. Her kom producer Dave Sardy ind i billedet, og albummet kom hurtigt på ret køl igen, og endte med at udkomme i 2018.
Musikken er en klar og fuldmoden udvikling fra deres tidligere værker. Der er kommet en hel del mere udvikling på dette deres fjerde album. De fleste indædte oprindelige fans vil måske mene, at Eat the Elephant er for langsomt, og ikke rocket nok. Men jeg synes, at den udvikling bandet har taget, hvor de inkorporerer mere elektroniske og klassiske aspekter, gør albummet voldsomt interessant og spændende. Samtidig er Maynards stemme fænomenal at lytte til, og det er svært at slippe hans kælen for ord i hans skriverier, hvor han kaster sig ud i emner om alt fra socialpolitiske, religiøse og politiske emner, hvor han især fortæller om den manglende ansvarstagen vi som mennesker tager for vores egne omgivelser.
At de har fået Dave Sardy ind over som producer, kan kun ses som et kæmpe scoop. Manden har evner ud over det sædvanlige, og formår at hive ting ud af folk, som er sjældent set. Det kan man sagtens mærke på dette album. Der er et klart løft og udvikling fra de første tre album, og til Eat the Elephant. Gennemgående er albummet sublimt, og har et niveau, der ligger højere, end hvad man normalt ser på albums, der har været så længe undervejs. Dog mangler jeg det her nummer, som kunne blive et hit og ende med at blive skamspillet på teenageværelser rundt omkring i verden.
Var det ventetiden værd?
Jeg vil godt indrømme, at jeg er Tool fan, så da Maynard og co. smed dette album ud, blev jeg lidt skuffet, for jeg havde forventet et Tool album. Men jeg er omvendt. Eat the Elephant er helt klart et album, jeg kan se mig selv høre meget. Ikke nødvendigvis mens jeg venter på noget nyt fra Tool, men helt klart som noget, der kan underholde mig, og dermed se ud i fremtiden i forventning om, hvad Maynard finder på med Tool. Dette nye fra A Perfect Circle er jeg i hvert fald fan af. Det er så atmosfærisk rocket og hyggeligt at perspektiverne for dets afspilningsmuligheder og lokaliteter, hvor det kan afspilles er uendelige. Og dermed åbne folks øjne for, hvad rock og metal også kan være.