Det var hurtigt…
Da vi for kort tid siden pludselig hørte, at Orm havde en ny EP på vej, fik vi hurtigt den mistanke, at det måtte være ”outtakes” fra Ir-sessionerne eller i det mindste musik, der var skrevet på samme tidspunkt, som de to mesterværker på gruppens eminente udspil fra sidste år.
Man lytter ikke længe til EPens første af to tracks, ”Mit Blod”, før den mistanke bliver styrket, for dette nummer lyder fra starten fuldstændigt som noget, der kunne være med på Ir. Et godt, men egentlig ikke særligt opfindsomt, riff dominerer starten af nummeret, og vi får såmænd også noget for Orm så sjældent som en guitarsolo. Præcis som på Ir er der både lidt smukt, atmosfærisk og voldsomt brutal musik, indtil vi efter små 10 minutter når frem til EP’ens absolutte højdepunkt: Simpel cleanguitar og en utroligt vellydende basgang fra Troels Cort Nielsen som den primære melodibærer danner den perfekte bund for ikke bare en, men flere trompeter, der ikke kun er på kort besøg som på Ir, men som denne gang får lov til at dominere lydbilledet. Og tak for det, for det lyder simpelthen så genialt. Guitarerne træder i baggrunden, mens trompeter, bassen og Adam Schønemanns varierede trommer supplerer hinanden perfekt. Så smukt og ufattelig velkomponeret, at man kunne ønske, at bandet havde haft modet til at tage dette stykke med på det egentlige album – hvis det altså var skrevet dengang? ”Men det er jo ikke black!”, vil nogle fans muligvis indvende. Fuldstændigt korrekt, men også fuldstændigt ligegyldigt, for Orm giver (igen) en langemand til genrernes snerrende bånd. Kreativitet bør ikke begrænses, og på den omtrent fem minutter lange afslutning på ”Mit Blod” holder landets bedste metalband intet tilbage.
EP’ens andet nummer er et cover af den for metalhoveder så kendte gruppe Sleep Party Peoples sang fra 2010, ”Notes To You”. Det oprindelige nummer er en lille pop-bagatel på tre minutter, hvis helt store force er en utrolig smuk melodilinje. Ikke just et oplagt valg, men Orm inkorporerer elegant melodien i deres blackened doomstil, og gør den fuldstændig til deres egen. Faktisk er hele sangen en ni minutters lang variation over det samme tema, uden det bliver ensformigt, hvilket er lidt af en præstation. Specielt de stille passager, hvor guitaren nærmest lyder som en harmonika, er meget vellykkede. Sådan laver man et cover, folkens! Tag essensen af et nummer, og gør det til dit eget.
…men det måtte jo bare udgives
Mens enkelte passager på denne EP således fuldt ud er på højde med Ir, er det alt i alt, som om sammenhængen ikke er helt lige så stærk. Især ”Mit Blod” virker som 3-4 enkeltstående stykker der er hægtet sammen til lejligheden for at få en sang ud af det. Man forstår på den ene side godt, hvorfor nogle af disse passager ikke kom med på Ir, men på den anden side, forstår man i høj grad også, hvorfor denne EP bare måtte udgives. Det ville være aldeles kriminelt at gemme på det her i arkiverne!
