Medrivende black metal fra Liverpool

Debutplade er forbavsende velkomponeret

Engelske Ninkharsag spiller noget så usædvanligt for deres geografiske ophav som norsk black metal. Det tog denne anmelder lidt tid at lytte sig ind på debutpladen Blood of Celestial Kings, men så blev jeg også belønnet for tålmodigheden. På trods af bandets ringe erfaring mestrer de nemlig den særdeles svære kunst at skabe et varieret og fortællende black metal-lydlandskab. Jeg er tidligere i år faldet på halen over Kjelds plade Skym. Vi er ikke helt deroppe, men Blood of Celestial Kings fortjener, at black metal-fans giver pladen mere end et par chancer. Jeg nyder i hvert fald de meget smukke og let flydende skæringer, der er kommet med brevdue fra Liverpools trøstesløse industrikvarterer.

Second wave of Norwegian black metal – nu uden lortelyd

Min fødselsattest afslører, at jeg ikke er den mest erfarne heavy-fan på Johnny Margrethes matrikel, men jeg kan dog alligevel høre, at Ninkharsag er meget inspireret af den såkaldte anden bølge af norsk black metal fra 90’erne. Det kan man sikkert få meget sjov ud af som heavy-historiker, men jeg er nu mere fokuseret på, om jeg synes, musikken holder. Og det gør den bestemt. Ikke mindst fordi bandet har opdateret lyden fra dengang. Lytteren kan således både høre og fornemme bassen og trommerne, hvilket for mig er helt nødvendigt, hvis der skal mere end 6 kranier på bordet.

En sammenspillet gruppe

Hvis noget skal fremhæves yderligere – og det kan være svært på en black-udgivelse – vil jeg tage fat i de meget smukke guitargennemløb, der glimter melodisk mellem de særdeles velhåndterede trommer, der spilles på og ikke tæskes på. I det hele taget er det måske netop derfor pladen Blood of Celestial Kings fungerer så godt: Samspillet er alle steder nærværende og helt åbenlyst fremragende. Det er tydeligt, at Ninkharsag - snarere end en håndfuld musikere, der alle skal shine - er en gruppe, der har fundet det helt rigtige fokus på sammenhængen i de enkelte kompositioner. Skulderklap herfra!