Livet er fuldt af overraskelser
For lidt over en uge siden udgav engelske Ninkharsag som et lyn fra en klar himmel en ny EP, The Black Swords of Winter. Ingen singler, ingen teasere eller noget som helst andet hype: Sådan skal den ged barberes, men det gør jo ikke livet som anmelder nemmere. Gruppen har været aktive siden 2013 og udgav i 2021 et helt forrygende album, The Dread March of Solemn Gods, som vi desværre ikke fik anmeldt her på Heavymetal.dk, men som alligevel landede på min personlige top-3 for det år. Derfor må vi, kære læser, selvfølgelig ikke gå glip af gruppens nye udgivelse, vel?
Skamløs Dissection- og Immortal-dyrkelse
’Har man hørt en instrumentalintro, har man hørt dem alle’, har vi ofte argumenteret for her på sitet, men på trods af min automatiske modvilje mod den slags sætter “Wolf Moon Acclamation” stemningen rigtigt fint op til EP’ens titelnummer, “The Black Swords of Winter”. Den sang har alt det, man forventer af melodisk black metal: lækre melodier, masser af energi, catchiness og fine soloer. C-stykket groover over endnu en fin melodi, og forbillederne fra 80’ernes heavy metal bør nikke anerkendende – denne fan af samme gør i hvert fald. Alt i alt en perfekt start med fokus på det, Ninkharsag altid har gjort bedst: skamløs Dissection- og Immortal-dyrkelse, men på den fede måde.
Resten af EP’en fortsætter i samme positive stil. Det hele er velkomponeret og yderst solidt udført, men englænderne holder sig lige stringent nok indenfor rammerne. Man kunne godt tænke sig, at Ninkharsag, dygtige som de er, udfordrede dem selv og dermed også lytteren lidt mere. Vi får for eksempel endnu et kort instrumentalnummer, der havde gjort langt mere gavn som et c-stykke i en egentlig sang. Den ellers stilsikre vokal fra frontmand Kyle Nesbitt bliver i længden desuden en smule ensformig. Her ville mere variation absolut også gavne det samlede indtryk – det eneste, der leveres på den front, er lidt spoken word på det ellers herlige afslutningsnummer ”Beneath the Cloak of Nightfall”. Samlet set er de fængende guitarmotiver i hver eneste sang på denne EP bare så uimodståelige, at man ikke kan være sur ret længe ad gangen, mens man lytter med.
Kan vi ikke få bare lidt mere?
The Black Swords of Winter er med andre ord en absolut godkendt udgivelse, hvor man alligevel sidder med en følelse af, at gruppen godt kunne have slået sig lidt mere løs og dermed nået op på et lidt højere niveau. Så selvom det meste spiller, som det skal, så er det jo ofte sådan med EP-udgivelser, at man godt kunne ønske sig lidt mere. Men Black Swords er bestemt et herligt bekendtskab, og vinyludgaven er selvfølgelig allerede bestilt!
