Mange vil nok nikke genkendende til navnet Billy Sheehan, bassistguruen fra blandt andet Mr. Big.
Niacin består, foruden Hr. Sheehan selv, af John Novello og Dennis Chambers, der begge har spillet sammen med Chick Corea og andre store navne indenfor fusionsjazz, og har ikke det fjerneste med metal at gøre. Det er mig til stadighed et mysterium hvordan i alverden dette album er endt hos heavymetal.dk
Der er her simpelthen tale om fusionsmusik der er skabt af en bas, et sæt trommer og et B3 Hammond orgel. I løbet af albummet kastes man jævnligt frem og tilbage mellem rock, jazz og latinorytmer. Inspirationskilder som Weather Report, Chick Corea og The Nice er meget tydelige, og der er ingen tvivl om, at den lettere absurde musik er intet mindre end mesterligt udført - men den ligger så fjernt fra noget, denne hjemmeside fokuserer på, at det er helt umuligt at forholde sig til.
Kommentarer (1)
progege
Indlæg: 14
:-)
:-)