North London-hardcore inspireret af Bibelen
Der er næppe mange uden for North Londons hardcorescene, der har hørt om Negative Frame. Det britiske band, der har eksisteret siden 2018, har for det meste huseret i skateundergrunden til DIY-shows og består af medlemmer, som er aktive i flere bands. De har udgivet en håndfuld EP’er igennem årene, men nu er det blevet tid til den første langspiller, Break The Ice. I den forbindelse er det lykkedes at skyde papegøjen ved at signe hos Blood Blast Distribution, som blandt andet står bag udgivelser fra Paleface Swiss, Shadow of Intent og Malevolence. Sidstnævnte er tilmed en stor musikalsk inspiration, hvilket tydeligt høres på pladen.
Bandets navn stammer fra ligklædet i Torino – et klæde med en afbildning af Jesus, der har skabt en del kontrovers. Da en fotograf i 1898 tog et billede af klædet, opdagede han til sin store overraskelse, at fotonegativet viste et klart og detaljeret motiv. Netop dette princip trækker bandet på i deres lyriske univers, hvor man gennem et fotografisk negativ ser et andet perspektiv og en anden virkelighed. Forsanger Kesari Gorin lever smertemæssigt også i en anden virkelighed, da han er født med klumpfod, men ikke har været særlig dygtig til at passe på sig selv. Gorin giver sig nemlig 100 % live og bider smerten i sig til et punkt, hvor han er blevet set på krykker efter shows. Dét i sig selv lyder jo rimelig hardcore.
Uforløst start, der vokser med tålmodigheden
Negative Frames nye album er en størrelse, der kræver lidt tålmodighed. Pladen lægger ud med en uforståelig, ét minut lang tribalintro, "Samsara", som ikke rigtig forløses, og efterfølges af "9 Circles" – et fedt, melodisk hardcorespor igen uden sang, der dog føles mærkeligt placeret så tidligt. Første halvdel af albummet byder generelt på visse uoriginale øjeblikke, hvor numre som "Cold Nights" træder i meget velkendte hardcorefodspor. Til gengæld vinder albummet markant i styrke, kompleksitet og identitet i anden halvdel, hvilket kulminerer i en stærk og nærværende finale på "Another Way".
Genrestrækket er bredt og vidner om et højt instrumentalt niveau. Bandet fastholder deres metallic hardcore-fundament, men udvider paletten med stærke elementer af crossover-thrash og dødsmetal. Det høres i alt fra "Cut Throat", der åbner med tempofyldt tremolo-picking og dødsmetalpræg, til mere strakte crossoverforløb på "New Lows" og riffreferencer til klassisk heavy på "Pay to Play". Guitararbejdet er generelt stærkt, hvilket topper på balladen "Heavens Blue" med en overordentlig velkomponeret solo spækket med tapping og sweeping.
Vokalpræstationen spænder ligeledes bredt fra aggressive screams til råbende, semi-clean vokalstykker i stil med Malevolences Konan Hall. Gorin mestrer balancen med at synge rent uden at miste sin ‘tough-guy’-lyd, hvilket særligt klæder udspil som "Heavens Blue". Lydbilledet rammes dog af en gennemgående produktionsmæssig skønhedsfejl: Vokalen ligger generelt alt for lavt i mikset i forhold til instrumenterne, hvilket især i de rene stykker tager toppen af dynamikken.
Sjuskede svipsere og stærke sekvenser
Den ene halvdel af North London har haft meget at juble over, siden Arsenal vandt Premier League, hvorimod den anden halvdel har stået på randen af kollaps i Tottenham. Det er ikke meget anderledes med bandet Negative Frame. Der er helt klart elementer – særligt instrumentalt – der fungerer rigtig godt, men der er altså også nogle deciderede svipsere, som gør det færdige produkt en smule upoleret og sjusket (lidt som Tottenhams forsvar).
Pladen starter rodet, og desværre er der få numre, der står tilbage som uforglemmelige. Når det så er sagt, fungerer Negative Frame rigtig godt i flere sekvenser af albummet, og deres velkendte sound sidder i skabet. Det efterlader en følelse af, at bandet besidder et endnu større potentiale, og næste udgivelse bliver ekstremt spændende, når der forhåbentlig ryddes op i krogene, og overfladen poleres yderligere.