Zombieslam?

Necrambulant – sammentrukket af Necro og Ambulant, som er deres slang for zombie. Den indonesiske kvartet spiller, som nogle allerede havde gættet, brutal slamming death metal. Deres første og forrige album fra 2013, Infernal Infectious Necro-Ambulatory Pandemic, var så godt, at de blev signet på Lacerated Enemy – dem, der har Abominable Putridity. Deres andet album kommer nu, 12 år senere, men det behøver ikke at være en dårlig ting. Skiven hedder Upheaval of Malignant Necrambulance, og jeg glæder mig som en zombie foran frisk hjerne til at høre, hvad de har i posen denne gang.

Hjælp! Damptromlen kører mig over

Ved første gennemlytning er jeg fuldstændigt overvældet. For det første er der ingen programmering her ud over samples. Musikerne er virkelig dygtige og sammenspillede. Lyden af den stramme, rene lilletromme, der bryder de tunge grooves og dirigerer slams og up-/downtempo-overgange er helt fantastisk. Bassisten tager ingen genveje, og det kan mærkes i det gravitas, der maser skuldrene helt ned i hoften! Guitarriffene giver ved først indtryk af noget, man har hørt før. Men genialitet og leg toner frem allerede ved andet lyt. Dette er uden tvivl en af de tungeste plader, jeg har haft ørerne i længe. Jeg finder mig selv nødtvunget til at sammenligne med de store drenge fra Cephaloptripsy, det gamle Cali-Disgorge eller Guttural Slug, men de kan også noget andet. Vokalen fremstår med en ond tyngde, selv i pigsqueals og overtone-growls lyder det overdrevet tungt og maveknugende. Den høje grad af sammenspil gør, at de langsomme downtempo-grooves føles som at nikke skaller med en benknuser. Frasering er på intet tidspunkt noget, de går op i, og der er et par overgange, der lyder, som om de kunne være planlagt bedre.

Nummeret ”Barbarian Brute Force Annihilation (BFtBG)” afslører, at de også er Warhammer-nørder. BFTBG er kort for Blood for the Blood God og refererer til kaosguden Khornes krigsråb: ’Blood for the Blood God, skulls for the Skull Throne’. Idéen er her, at selv den megahårde race Barbarian Brutes bliver udslettet af Khorne. Ret sej reference, hvis man spørger mig. Nummeret har den tykkeste baslyd, jeg længe har hørt. Langsomme grooves afbrudt nogle korte blasts. I min optik er det skåret til perfektion, og de formår at få denne gamle mand i gang en tidlig morgenstund, hvor jeg ellers ville sidde og savle i kaffekoppen. 

Et nummer som ”Chunked Puss Chowder” formår med få midler, nemlig chugs, squeals og vibrato, at vende vrangen ud og imponere med en tyngde, der kun kan beskrives som damptromle, der kører langsomt over dig. Og så slutter nummeret af med et genialt udvalgt sample.

Zombieslam!

Necrambulants zombieslam fungerer rigtigt godt endda. Trods et par mikroskopiske kiksere og uforståelige valg står man med en gennemarbejdet og velspillet udgivelse. Den korte spilletid både mætter sanserne og kalder på multiple genlyt, hvorved den kun bliver bedre. Jeg er i skrivende stund på lyt nummer ti og opdager stadig nye detaljer. Det er ganske givet ikke en plade for alle, men kan du lide Devourment, danske Guttural Slug eller Paediatrician, vil denne lande som en ny favorit. Jeg blev meget overrasket over kvaliteten, da meget af det slam, der kommer fra Indonesien, typisk er et sted mellem lav og middel. Det er dejligt at blive positivt overrasket.