25 år er meget lang tid. Denne DVD ser tilbage på bandets lange karriere, med en gigantisk optagelse fra deres jubilæumsshow i Brixton Academy. Hele koncerten er spækket med special guests som Brian May (Queen), Lemmy og Phil Campbells sønner og bandets "original" guitarist Fast Eddie Clarke. Sangene er også valgt så alle klassikerne er der, selvom bandet også har gravet et par af de glemte som "Dead Men Tell No Tales" og "Damage Case". En af højdepunkterne er under "Sacrifice", hvor Mikkey Dee giver trommesolo for alle pengene. Derudover er DVD'en spækket med extras, alt fra dokumentar, til fem sange optaget på Wacken Open Air 2001. Der er også en akustisk jamsession med Lemmy og Wizzo som viser en mere stille og melodisk side af bandet. En af de helt specielle ting ved denne DVD er de mange hidden features, hvorved man kan få mange sjove ting at se og høre, f.eks. en studie reportage fra "Hammered" optagelsen og en Lemmy der i bedste stil fortæller om alle de folk der har spillet med i bandet gennem tiderne. Til sidst har man også valgt at inkludere promo videoerne til "Sacrifice" og "God Save The Queen", hvor førstnævnte er en af de fedeste Motörvideoer ever. For alle Motörbangers gælder kun én ting: Buy Ör Die!
Læs også
Hvis du synes om Motörhead, kan du måske også lide Judas Priest. Læs også vores anmeldelse af Judas Priest - Demolition: