Mollo / Martin - The Third Cage

The Third Cage

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bag navnet Mollo/ Martin gemmer sig et par erfarne herre i form af den italienske guitarist Dario Mollo og Black Sabbath sangeren Tony Martin. The Third Cage er tredje album fra herrerne, og byder på en omgang rock/ hård rock.

Både Mollo og Martin har været i gamet i rigtig mange år, og skiven er da også gennemsydet af erfaring. Ikke et riffs er sat forkert, og de forskellige numre byder både på variation, og samtidig en rød tråd gennem hele skiven. Der bliver trukket veksler på mange forskellige genre elementer, så man gennem skiven både kommer til at stifte bekendtskab med melodisk rock, hard rock, heavyelementer til mellemøstlige toner i nummeret Still in love with You. Trods denne genre veksling, mister albummet ikke sit fundament, som bygger på samspillet mellem Tony Martin’s stemme og Dario Mollo’s instrumentale kompositioner.

For et metal hoved som mig, der mere er til den hårde ende af metal skalaen, blev The Third Cage en positiv oplevelse. Martin’s vokal passer fantastisk ind i det Mollo/ Martinske univers, og rent teknisk er der ikke en finger at sætte på skiven. Hele vejen igennem holder The Third Cage pusten, og hvis man er til Black Sabbath, Dio etc. er The Third Cage et tjek værd.

Tilføj kommentar