Renhjertet thrash fra hovedstaden
Mental Coma er en kvintet fra hovedstaden. Bandet har eksisteret siden 2012 og har udsendt blandet materiale indtil nu, hvor Visions er det nyeste udspil. Det er et relativt kort udspil med denne EP på lige under 12,5 minutter, så vi leger stærkt med begrebet ”extended play”.
Oprigtigt take på genren
Da denne anmelder så, at skiven kun varede de små 12 minutter, tænkte jeg: ”Wow, det er sikkert noget med lynhurtig smæk på hele vejen igennem”. Men da første nummer, ”Visions of Reality”, begynder, finder man hurtigt ud af, at de københavnske ungersvende har mere at byde på end et gennemsnitligt thrash-band. De forskellige riffs er i fokus hele vejen igennem, og der er mange forskellige melodiske passager. Det er dejligt som lytter at blive udfordret lidt på genren, men dog kommer der nogle skår i glæden.
For forsanger Simon Nedevs vokal er desværre ikke helt sprød for ørerne. Jeg mener ikke nødvendigvis, at hans teknik er helt hen i vejret, men til denne type af vildskab, hvor der åbenlyst er lagt mere tanke i end blot at hamre løs på den dybeste streng så hurtigt som muligt, savner jeg noget mere gennemført. Vokalen ligger et sted imellem egentlig thrash/death growling og punkskrig. Og den sidder desværre og bliver et irritationsmoment igennem alle tre numre – noget, som jeg håber, vil ændre sig på fremtidige udspil.
Nå, videre i teksten: ”Kiss the Needle” er skivens andet udspil, og her starter vi med et fedt bas-lick, som bliver underbygget af nogle fede trommer. Dette lydbillede får en til at ønske sig til et eller andet halvlummert overproppet spillested, hvor alle hænder hænger i vejret og klapper i takt, lige indtil at moshpittet begynder. ”Kiss the Needle” er utvivlsomt skivens stærkeste nummer!
Det sidste nummer, ”Skinless Creature”, er desværre en meget anonym sang, som sikkert kunne finde vej ind på en playliste til en fest, hvor den skal figurere som baggrundslir. Desværre blegner den i forhold til det foregående nummer, og vi er nu ved vejs ende. En kort affære (som man siger), men med nogle gode elementer iblandt. Hovedparten af karakteren ligger hos nummeret ”Kiss the Needle”, og det er på trods af en lettere uforenelig vokal. Med noget øvelse kommer det helt sikkert til at blive godt i fremtiden, men lige her er det en blandet fornøjelse.
