Mareridtskvad - Antropomorf Helvedsridt

Antropomorf Helvedsridt

Udkom

Type:EP
Genrer:Black/Death Metal, Blackened progressive death metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ikke til at se træerne for bare skov

Den danske black metal-kalk er løbet over for længst, og her i 2021 vælter det fortsat ud med både bands og udgivelser. Det er komplet umuligt at følge med i alt, hvad der sker derude af alle mulige musikalske eksperimenter, og at 75 % af den danske scene nu også har et dansk bandnavn, gør bare den store skov endnu nemmere at fare vild i. Men lad den med navnene ligge til en anden gang. Mareridtskvad fra Fyn er en duo bestående af Jesper og Claus, som man tidligere er stødt på i orkestre som Castrensis og Grimmthurs. De har just udgivet Antropomorf Helvedsridt, som er deres anden ep, og som musikalsk svæver rundt i en boble af black og dødsmetal.

Død i opskriften

Jeg kendte ikke til det her band i forvejen, men da jeg fandt ud af, én af gutterne havde en fortid i Castrensis, overraskede det mig ikke spor, hvordan opskriften lød på musikken. Det smager nemlig rigtig meget af en death metal-musiker, som er vant til indviklede riffs, der vælger at kaste sig over noget black metal med fokus på de lidt skæve indgangsvinkler. Vi får tre sange på ep’en, og de holder sig indenfor de samme rammer, så den røde tråd er gennemgående ret solid.

Guitaren er uden tvivl den bærende faktor i musikken – på godt og ondt. Den skaber det ene øjeblik et kaotisk scenarie for derefter at træde ind på et mere atmosfærisk territorie og så tilbage igen. Lyden er skarp og skærer igennem fra første nedslag. Vokalen er med sit gutturale udtryk ovre i den beskidte death metal-afdeling og passer glimrende til de mere aggressive passager. At der så kun er sang på et ud af tre numre, forstår jeg ikke helt – men det kan være, Claus ikke havde mere ferie tilbage, da de skulle optage?

Der skules for det meste til de lidt skæve toner og harmonier i riffs eller melodilinjer, hvilket kan være med til at forstærke en vis stemning, men når det er så massivt fremtrædende som på de her tre sange, så mister det lidt effekten, og man får ikke helt det ønskede klimaks. Derimod får man en mere progressiv-lydende side, hvilket uden tvivl vil appellere til nogle lyttere. Jeg så dog hellere, at man tonede en smule ned for den overdrevne skæve vinkel, for hvis man f.eks. lytter til afslutningen på ”Terram Tinnitus” eller det dér sindssygt fede riff i ”Plastiske Dødsvisioner”, vil man kunne høre, at Mareridtskvad snildt kan diske op med fede ting, der er mere straight forward.

Hvad nu hvis…

Jeg kan høre masser af potentiale i det her band, og specielt hvad angår den del, der hedder dødsmetal. Nu vil jeg være en smule fræk og komme med et forslag til bandet: Hvad nu hvis man droppede de skæve atmosfæriske black metal-parter og i stedet gik 100 % efter den tekniske dødsmetal? Man skulle naturligvis beholde disharmonierne og det skæve islæt i et vist omfang, men samtidig udforske den side, som man ser i slutningen på føromtalte ”Terram Tinnitus” endnu mere. Den blanding kunne jeg nemt forestille mig, ville rykke helt og holdent, og det vil få det kaotiske univers til at shine endnu mere, imens man fik forskellige klimakser undervejs. Dét ville blive en yderst massiv eksplosiv molotovcocktail. Blot en idé.

Bundlinjen for Antropomorf Helvedsridt ender med et femtal for den interessante death metal-del, som fungerer afsindig godt, men som desværre smuldrer grundet lidt kedelige og i mine ører omsonste black metal-passager. Og så måtte der naturligvis gerne være mere vokal overordnet hørt. Men jeg glæder mig til næste udgivelse for at høre, hvor udviklingen tager dem hen, for der er som sagt grundlag for noget virkelig spændende, hvis bare de ændrer lidt på opskriften.

NB: Vi har efterfølgende fået tilsendt nye musikfiler, hvor der er vokal på alle tre numre. Lyt til ep'en her.

Tracklist

  1. Descartes' Børn
  2. Plastiske Dødsvisioner
  3. Terram Tinnitus

Tilføj kommentar