Klassiker Nr. 2.
I 1980’erne var der to dominerende powermetal scener. Den ene var den tyske/europæiske scene, som talte bands som Helloween, Gamma Ray og Blind Guardian, og den anden var den amerikanske scene, der fortrinsvis bestod af bands som Jag Panzer, Savatage, Crimson Glory og ikke mindst Manowar. I USA var det uden tvivl Manowar, som var kongerne, og det har bandet faktisk været siden dannelsen i 1980. Manowars lyd er kendt for at være enormt storslået og bombastisk, mens teksterne omhandler temaer som heltemod, kamp og ære, og det at være tro overfor heavymetal genren uanset hvad. Manowar har en trofast skare af hardcore fans, som følger dem kloden rundt. I Tyskland er det således ikke unormalt, at der møder 25.000 tilskuere op til en Manowar koncert og er du ægte fan, tilhører du gruppen af såkaldte Immortals, som bandet så ofte hylder i deres sange.
Manowar er ganske enkelt et unikt band. Enten hader man dem, eller også elsker man dem. Personligt tilhører jeg absolut sidstnævnte gruppe. Jeg er begejstret for alt, som bandet nogensinde har udgivet, og det er derfor også svært for mig, at skulle udpege et enkelt album, som overstråler de andre. Alligevel bliver det Kings Of Metal, som løber med æren som den største Manowar klassiker nogensinde.
Albummet udkom i 1988 og er det sidste med guitarist Ross The Boss, som var med til at starte bandet i 1980. Tracklisten inkluderer klassikere som "Wheels Of Fire", "Kings Of Metal", "Hail And Kill" og de mere afdæmpede og bevægende "Heart Of Steel" og "The Crown And The Ring". Igen har vi at gøre med et album, som besidder en enorm holdbarhed mere end tyve år efter, at pladen blev udgivet. Eric Adams vokalpræstation er fortrinlig, Joey DeMaios bassoloer er ren metalkunst (Sting of the Bumblebee red.) og hele albummet veksler fornuftigt mellem hurtige powermetal numre og langsommere, mere storslåede kompositioner med korsang og orgel/klassisk instrumentering.
Kings Of Metal er både et fremragende powermetal album og en af de største heavymetal klassikere nogensinde.
The battle is raging... choose your side.
Kommentarer (6)
Claus Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Blæret anmeldelse!
Blæret anmeldelse!
Er så absolut enig!!! Dette er det ubestridte bedste Manowar album! Faktisk noget af de første metal jeg lyttede ting og som fangede min interesse.
Hver eneste nummer på denne skive er så veldrejet og gennemførte og kan kun give dig ret i din udtalese om både Erik A og Joey D.
Det her står så absolut på min topliste af best metal albums ever!!!!
10/10 absolut!!
Claus Ljørring gav Manowar - Kings of Metal 10/10.
Heavy_Hust
Tidligere anmelder
Indlæg: 9
Hahaha Manowar, Manowar. Så
Hahaha Manowar, Manowar. Så dumt, at det er pisse fedt! Tror også at det er det eneste power/heavy band jeg kan høre i timevis. Festen bliver bare også en takt federe når "Wheels Of Fire" kører på anlægget.
Heavy_Hust gav Manowar - Kings of Metal 10/10.
Claus Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
nemlig!!!
nemlig!!!
<i> Manowar, MANOWAR living on the ROOOAAD </i>
Claus Ljørring gav Manowar - Kings of Metal 10/10.
hellcock
Indlæg: 189
Morfars ævl som udgør
Morfars ævl som udgør næstsidste track, er så absolut unødvendigt og ødelægger fuldstændig flowet på skiven!
hellcock gav Manowar - Kings of Metal 8/10.
Ougaard
Tidligere anmelder
Indlæg: 8
Først: Et rigtig godt
Først: Et rigtig godt initiativ!
Dernæst: Kings of Metal er efter min mening utroligt. Sangene er svulstige, så det bliver vulgært. Teksterne overstimulerer intet intelekt. Men det fungerer. I den grad!
Megen af mine sene folkeskole år gik med at råbe "Other Bands Play - Manowar Kill".
Er dog nok enig i, at the Warriors Prayer bliver et meeget langt intro til Blood of the Kings - genhørs værdien er begrænset.
Egentlig tror jeg nok, at jeg synes, at sagene på Fighting the World er lidt mere langtidsholdbare, men dette album skændes af to regulære fillers. Igen kan man glæde sig over, at det i dag er let at spole på CD'er.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Pisse god anmeldelse, Thumbs
Pisse god anmeldelse, Thumbs Up!
Keitel gav Manowar - Kings of Metal 10/10.