Fra første gang jeg kigger på Maims ulideligt grimme cover til From The Womb To The Tomb, er jeg klar over at de spiller dødsmetal. Når skiven ryger i afspilleren, står det klart at det er gammelt, beskidt, brutalt død, som det blev spillet i 80’erne. Maim er svenske, men fra Åtvidaberg, et godt stykke fra Göteborg, og det er som om de vil lægge afstand til hele Göteborgsscenen og dennes velpolerede, velproducerede, melodiske verden. Misforstå mig ikke, Maim er ikke dårligt produceret. Det er præcis så sjusket og råt som det skal være. Jeg kommer til at tænke på Autopsy.... med Max Cavalera fra Bestial Devastations-, Morbid Visions-, Schizophrenia-perioden på vokal. Er Maim redningen for de dødsmetallere der hader skønsang og melodiøse guitarer pakket ind i deres smadder? Tjah, noget kunne tyde på det. Nu er dette jo kun Maims første skive. Ja faktisk er det deres første udspil, da de ikke engang har udgivet en demo. Det havde været utænkeligt i 80’erne, men nu kan det lade sig gøre takket være internettet. Er du til smadder? På god gammeldags maner? Så sæt Maims album på og nyd det. Det gør jeg og jeg giver det 8 kranier.