Veludført symfonisk metal der også rammer uden for målgruppen
Første gang jeg hørte om Leaves Eyes var da jeg anmeldte Atrocitys Okkult. De to bands har nemlig nøjagtig samme line-up, udover en kvindelig forsanger i Leaves Eyes. Jeg syntes at det er interessant at et dødsmetalband har et helt andet band, der spiller musik i den helt anden ende af skalaen, så da jeg fik muligheden for at anmelde Symphonies For The Night tog jeg den, og jeg blev ikke skuffet. Jeg fik hurtigt en favorit, nemlig nummeret "Galswintha". Her går det hele op i en højere enhed, både med Liv Kristines (det hedder forsangeren) vokal, og en fin blanding af lidt folk-elementer, symfonisk metal, og en flok dejligt energiske musikere. Energien er at finde på hele albummet, men er dog mere tydelig på nogle numre end andre. Nogle gange bliver det også helt stille, som på "Hymn to the Lone Sands" (som i øvrigt har en fantastisk atmosfære), og så alligevel ikke. Et minut inde i sangen kommer der et rigtig godt riff, og så begynder den growlende anden-vokal. Det er nemlig noget af det Leaves Eyes gør rigtig godt på dette album: De svinger meget kraftigt fra det atmosfæriske til det næsten Atrocity-agtige, og alligevel virker det fantastisk. På samme nummer er der et lille strejf af drejelire. Det er ikke bare på dette nummer, men blandt andet også på "Nightshade" (det er dog ikke drejelire). Disse folk-elementer er jeg selv blevet rigtig glad for, da de supplerer, næsten løfter musikken op, uden at tage fokus fra det symfoniske og det metalliske. Denne gode sammensætning af musikken demonstreres også i vokalen. Den kvindelige, nærmest opera-agtige vokal dominerer, imens der fra tid til anden er nogle ganske fine growls indover. Igen supplerer de perfekt, men tager ikke fokus fra hvad det er meningen skal være i front. Samtidig giver de, sammen med resten af musikerne, et velplaceret lille strejf af Atrocity, så de er til at genkende.
Men hvorfor giver jeg så ikke Symphonies Of The Night topkarakter? Som tidligere nævnt, findes der et andet band, med et nærmest identisk line-up, og så bliver jeg nød til at sammenligne en smule. Atrocity er et gammelt band, så musikerne er nok en smule for vant til at spille dødsmetal. Det betyder dog ikke at de ikke udfører deres arbejde godt, for det gør de. De skaber en fed energi trods tempoet, og guitarsoloerne er rigtig veludførte. Farten på dem kan dog godt få lytteren til at undre sig over om de kompenserer for den langsommere musik. Trods dette falder musikken sikkert i rigtig mange metalheads smag, specielt hvis man er fan af Nightwish gamle musik. Symphonies Of The Night indeholder små strejf af folk metal og ekstrem metal, hvilket gør at albummet rammer bredt, og kan anbefales til næsten alle, men mest til fans af eksempelvis Epica og Nightwish.
Trackliste 1. Hell to the Heavens 2. Fading Earth 3. Maid of Lorraine 4. Galswintha 5. Symphony of the Night 6. Saint Cecelia 7. Hymn to the Lone Sands 8. Angel and the Ghost 9. Eleonore de Provence 10. Nightshade 11. Ophelia
Hell To The Heavens er albummets single og et af de mere hårdtslående numre.
