Kickin Valentina spiller koncert på Nordic Noise 2024.
Kickin Valentina - The Revenge Of Rock

The Revenge Of Rock

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:9

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Sunset Strip genbesøges med billige efterligninger af fordums storhed

If it isn’t broken…

Som stor fan af klassiske horror- og actionfilm har jeg altid set frem til udgivelsen af diverse remakes og reboots, når Hollywood i ny og næ synes, at det er på tide at kapre nyt publikum til et allerede succesfuldt koncept. Det er dog med en vis ambivalens, at jeg sætter mig til rette i biografmørket, for lykkes det ikke filmen at måle sig bare nogenlunde med originalen – for lige så god eller ligefrem bedre bliver det jo aldrig rigtig – bliver oplevelsen ofte til en tåkrummende skuffelse. Genfortolkningerne af Halloween, Friday the 13th og RoboCop lykkedes egentlig nogenlunde, da de alle havde et friskt tag på noget klassisk, mens nyindspilninger af Psycho, Nightmare On Elm Street og ikke mindst Total Recall var noget forbandet hø! Hvorfor pille ved originalerne, hvis de er perfekte, som de er?

Dette spørgsmål popper også frem i hovedet på mig, når jeg hører nutidige bands, der spiller musik, som har været meget moderne engang og næppe bliver det igen lige foreløbig. Rap-metal, nu metal og hair metal, for blot at nævne nogle få genrer, har jeg – undskyld mig meget – ret svært ved at tage seriøst i år 2021. For ærligt talt, har vi ikke allerede hørt det bedste, genren har at byde på?

…why fix it?

Kickin Valentina er et amerikansk rockband, der ikke har kigget i en kalender siden 1985. Eller også er de i besiddelse af en tidsmaskine. I alle fald er de endnu et eksempel på et hair metal-band, der kommer cirka 35 år for sent. Bevares, de er uforskammet dygtige og mestrer genrens virkemidler til ug med kryds og slange, men jeg er nødsaget til at snakke om ambivalens igen, når det er gruppens tredje langspiller, The Revenge of Rock, dette skriv skal handle om.

Musikken, udtrykket og hele den atmosfære, der var omkring glam- og hair-metallen, som sprang frem fra Sunset Strip i Los Angeles i begyndelsen af 80’erne, bliver (gen)fortolket af de fire amerikanere, der i 2015 skrev kontrakt med danske Mighty Music. Momentvis føles en gennemlytning af albummet som at være der selv – selvfølgelig iført spandex, leopardplettet pandebånd og en masse eyeliner. Åbningsnummeret “Freak Show”, der er en rigtig stadionrocker med fistpump på to og fire, synes lidt for letkøbt og er da også hurtigt glemt, men det virker efter hensigten. Tonen er slået an, og nostalgifølelsen kan tage over. Efterfølgende får vi numre som “Strange”, “War” og “Heart Tattoo”, der har lidt mere spræl og ørehængerkvalitet og godt kan fremkalde en rytmisk vippen med tæerne, men dog stadig lyder som numre, Guns N’ Roses og Mötley Crüe har kasseret eller givet væk i bytte for sprut, smøger og hårspray. Og så er der nummeret “Somebody New”, hvor Jon Bon Jovi, hvis han i et svagt øjeblik føler sig pengegrisk, bør sagsøge Kickin Valentina. Det er det tætteste, vi kommer på en tro kopi af megahittet “You Give Love A Bad Name” fra 1986, og flere passager er simpelthen tyvstjålet.

Man kan ikke høre på de ni sange, at de ikke skulle være indspillet, dengang genren var det nye sort, og alle mændene havde større hår end kvinderne – hvis man altså overhovedet kunne kende forskel. Udtrykket og lyden sidder lige i skabet, men det kan man desværre ikke sige om musikkens kvalitet, trods de medrivende øjeblikke. Helt ærligt, kan det ikke lade sig gøre at hylde en gylden æra uden at begå decideret tyveri samt lyde som en low budget-version af noget velkendt?

Som Steel Panther uden alt det sjove

Tre album inde i karrieren har Kickin Valentina gjort det til deres levevej at spille hair metal, som Poison, Ratt, Hanoi Rocks, Dokken, Mötley Crüe, Guns N’ Roses, Bon Jovi og mange andre gjorde for over 30 år siden. Fair nok, at diverse coverbands og spoof acts som Steel Panther får en karriere ud af at hylde en forgangen æra, for det kan nemt være en skæg oplevelse, hvor man kender præmissen på forhånd. Men undskyld mig, hvad skal vi med Kickin Valentina? De er da dygtige musikere, og de har forstået opskriften på hair metal og alt, hvad dertil hører, men hvad er bandets ambition? Hvorfor skal jeg ikke bare genhøre de originale grupper fra dengang, der var så meget bedre, end indholdet på The Revenge of Rock nogensinde bliver?

Hvis det er ren underholdning, så okay. Jeg kan da sikkert godt nyde dem live i en ordentlig brandert og skråle med, til jeg bliver hæs, men det ville være med en tyk ironisk distance til hele foretagendet, som jeg desværre ikke tror, bandet har til sig selv.

Tracklist

  1. Freak Show
  2. Somebody New
  3. Rat Race
  4. Strange
  5. Lookin For Me
  6. War
  7. Heart Tattoo
  8. End Of The Road
  9. The Revenge Of Rock