Jeg kan sgu ærligt talt ikke rigtig hitte ud af hvor meget jeg skal værdsætte dette album og deraf hvilken karakter det skal tildeles, da det kræver en del gennemlytninger før det åbner sig op. Men så begynder det til gengæld også at ligne noget der er værd at bruge tid på. Det er en situation jeg ofte har stået i med de her progrock metal udgivelser, men jeg må sige at Ivanhoe gør det godt da "Walk In Mindfields" er ganske kompetent, og at numrene bindes godt sammen af Mischa Mangs behagelige røst. Det er dog ikke en skive som ofte vil finde vej til anlægget, men når det sker, vil jeg nyde den i fulde drag da den indeholder mange musikalske kvaliteter, og har en dejlig organisk og til tider nærmest tør produktion - især hvad guitarerne angår. Giovanni Soulas' melodiske basspil er godt fremme i lydbilledet og sikrer en dejlig bund, og sammen med Richard Seibels tangenter som er præget af en god forståelse for de enkelte numre – beriger de albummet med en smagfuldhed. Hvis man som udgangspunkt fortrækker sin metal med fuld fart på drengen uafbrudt, bliver man sgu fælt skuffet her, da her er tale om en mere sindig metal udgivelse. Men jo mere jeg hører dette album des mere pjattet bliver jeg med det, og jeg har efterhånden fået godt styr på albummets mange fine nuancer.