Horned Almighty spiller koncert ved Slag-Town Slays Fest 2024 .
Horned Almighty - World of Tombs

World of Tombs

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Horned Almighty har siden 2002 produceret rocket blackened dødsmetal, og selvom niveauet har været konstant højt er det store gennembrud udeblevet. Måske derfor er den aktuelle "World of Tombs” produceret en anelse pænere end forgængerne. For mit vedkommende et stort plus, mens man med rimelig sikkerhed kan forvente, at diehard fans ikke ser med milde øjne på den slags unoder fra producer Jacob Bredahls side.

Men tag endelig ikke fejl. Horned Almighty er naturligvis nøjagtig lige så hårdtslående, ekstreme og brutale som altid. Referencerne til Celtic Frost og Bathory er til at få øje på. Tempoet er højt - sådan i retning af rigtig, rigtig hurtigt. Men ekstremt tempo er ikke bandets største styrke. Horned Almighty har den fedeste underliggende rock n roll feeling. Der er et super groove gennem hele albummet. Det ene nummer tager det næste og albummet æder dig op.

Men før jeg blev spyttet ud i den anden ende, nåede jeg dog, at opfange at albummet afsluttes med et Autopsy cover: 'Twisted Mass of Burnt Decay'. Et nummer som oprindeligt åbnede 1991's Mental Funeral. Ikke helt klart hvilken værdi denne nyfortolkning tilbyder, men kombinationen giver nu alligevel meget god mening - og Autopsy hører som bekendt til blandt Horned Almightys forbilleder.

Albummet er en helstøbt oplevelse, men titelnummeret, 'Plague Propaganda' og 'Blessed By Foulness' kan fremhæves hvis nogle skulle nævnes frem for andre. Nogle vil måske hævde, at det bliver en smule monotomt i længden, men jeg nød besøget ned i denne underverden.

Teksterne er benhårde og alene titler som 'Diabolical Engines of Torment' og 'In Torture We Trust Pt. II' lover, at her bliver der uddelt smadder og flade lusninger.

Old school black/death'n'roll

Horned Almighty er en kompromiløs størrelse, og der er noget pragtfuld desperat og indestænkt rasende over albummet. Det er ikke let tilgængeligt, men du bør hoppe ned i graven og vil ligefrem opdage, at udsigten herfra er overraskende behagelig - og, hey en ting mere…! Rigtig fedt cover, i øvrigt.

Koncerter

Crocell og Horned Almighty er på Voxhall (I hjembyen, Aarhus) den 29. november.

Tracklist

  1. Intro
  2. World Of Tombs
  3. Diabolical Engines Of Torment
  4. Unpure Salvation
  5. Plague Propaganda
  6. …Of Flesh And Darkness
  7. In Torture We Trust Pt. II
  8. This Unholy Dwelling
  9. Blessed By Foulness
  10. Twisted Mass Of Burnt Decay