Heja Horndal!

I 2019 udgav det svenske band, Horndal, albummet Remains, som var soundtracket til en hjerteskærende fortælling om byen Horndal, der i de sene 70´ere oplevede, hvordan lukningen af det lokale stålværk betød en langsom og smertefuld død for det lille samfund. Sangene på albummet var alle skrevet ud fra beretninger fra de borgere, der på egen krop oplevede byens totale forfald. Nu skriver vi 2021, og Horndal er igen klar med endnu en omgang stærke fortællinger fra den lille svenske by. På albummet Lake Drinker er det ikke fortidens ulykker, der er omdrejningspunkt for sangene. Det er derimod en nutidig fortælling om, hvordan en amerikansk teknologigigant lover den lille by vækst og rigdom; men i stedet for udvikling og fremgang, smadrer det udefrakommende monster området ved at fælde skoven, tømme søen og udnytte de naturlige ressourcer på det groveste. Spørgsmålet er, om Horndal formår at skabe et lige så medrivende album, som tilfældet var det på debuten?

Svenske skæbnefortællinger der swinger

Det umiddelbare svar er ja. Det er lykkedes for Horndal at skabe et mindst lige så medrivende album, som tilfældet var det på Remains. Faktisk er det lykkedes så godt, at Lake Drinker overgår debuten. Bandet spiller en mørk, rå og tung omgang metal, hvor elementer fra genrer som hardcore, sludge og dødsmetal er indarbejdet, og det fungerer ret godt et langt stykke af vejen. Det er stadigvæk de skæbnesvangre fortællinger, der er omdrejningspunktet for albummet, men Horndal har formået at udvikle deres musikalske udtryk, så det fremstår stærkere end tidligere. Det kan skyldes, at pladen er indspillet i Studio Gröndahl med producer Karl Daniel Lidén bag knapperne. Han er blandt andet kendt for sit samarbejde med bands som Bloodbath og Katatonia, og det kan høres i produktionen. Lyden er mørkere, køligere og mere massiv end på forgængeren – og det klæder sangene.

Albummet åbner med nummeret ”Rossen”, der indledes af en kort intro, hvor det gennemgående tema introduceres med næsten ren lyd på guitaren, inden resten af bandet følger trop og med knusende styrke skyder Lake Drinker i gang; et stærkt nummer, der ret præcist fortæller lytteren, hvad der venter på de næste ti skæringer. En anden sang, der er værd at fremhæve for det positive, er ”Black Wheel”. Sangen åbner med en intro, der er spillet på et klassisk klokkespil og guitar, alt imens bas og trommer kommer med tunge udbrud i hver anden takt, inden hele bandet danner fælles front og for alvor sætter ild til det sorte hjul. En komposition, der henleder tankerne på noget af det nyeste BAEST, der med et enkelt udtryk og en stærkt forankret melodi har et fast greb i lytteren. En sidste skæring, der skal have et par positive ord med på vejen, er ”Kalhygget” – et nummer, der er lige på og hårdt. Med hardcore inspireret guitar og trommer buldrer nummeret derudad, inden det slår over i et mere groovende og sludge inspireret omkvæd.

Overordnet set er der mange ting, der fungerer godt på Lake Drinker, men albummet har også sine begrænsninger. Jeg savner eksempelvis noget mere variation i guitararbejdet, der efter 5-6 sange bliver en smule ensformigt. Det er ikke dårligt på nogen måde, men som lytter bliver man heller ikke overrasket på noget tidspunkt, og det savner jeg. Albummets svageste nummer er uden tvivl, ”Home”. En stille, fingerspillet guitar kører i baggrunden, alt imens en mandestemme taler henover. Budskabet i talen omhandler selvfølgelig byens skæbne, og det kommer til at virker overgjort og klodset – en skæring, der sagtens kunne være skåret fra.

Solidt uden de store armbevægelser

Samlet set har Horndal lavet et ret stærkt album. Lake Drinker er hverken overraskende eller nyskabende, men derimod gedigent og solidt, og som nævnt tidligere er der flere numre, der udmærker sig positivt. Produktionen er god, bandet spiller godt og den rå og upolerede musik leveres med en fed energi. Der er også så tilpas meget indignation at spore i både tekst og musik, at det samlede udtryk kommer til at virke troværdigt, hvilket er ret vigtigt, når nu udgangspunktet er en sand historie. Lake Drinker er et bedre og mere gennemarbejdet album end forgængeren, og hvis Horndal kan fortsætte den udvikling, lover fremtiden godt for den svenske kvartet.