Tissetøj og fantasi
De fjollede finner Cumbeast har sat et nyt album på gaden, Fairytales of Filth. Albummet har været ventet i slamkredse, lige siden de udgav Gore Zoo i 2019, fordi Cumbeast har deres egen skøre måde at fremstå på. De har altid et par rådne eastereggs i mikset, som fans til stor moro elsker at grave ud af slammet. Cumbeast er en trio bestående af frontmand/bassist Snoop Rott Iirot, guitarist Rob O’Cock og Fleshpipe Mike på trommerne. Det er selvfølgelig kunstnernavne, og de hedder noget meget langt og finsk i virkeligheden, men så er stilen ligesom lagt. De startede i 2005 og har via de foregående seks fuldlængdeskiver sat deres navn på verdenskortet over slamming brutal death metal. De betragtes efterhånden som oldschool og har som sådan været med til at grundlægge genren. Folk, der taber monokler i champagne, vil nok kalde denne stil infantil. Jeg kalder det at have det sjovt på arbejdet, lege med konstruktionerne, og ja, øgenavne til tissetøj vil altid være fornøjeligt! Det udnytter Cumbeast til fulde.
Alestorm med dybe bubblegrowls
Cumbeast har trukket den legendariske harmonikaspiller fra Korpiklaani, Sami Perttula, ind for at gøre grin med hele piratmetalsubgenren. Det er nummeret ”Captain Cock”, jeg taler om, hvis nogen skulle være i tvivl. Et styk lækkert riffet piratslam, der lugter af Alestorm, hvis de var skudt afsted på badesalt og frimærker. Virkelig godt lavet, og det har en lethed over sig, der næsten inviterer til den berømte krabbedans, de altid laver til liveshows.
Nummeret ”Troll Named Scrot” gør kærligt grin med folkemetal. Her hjælper Henri Survali fra Finntroll til på tangenter for virkelig at teabagge folkemetallen med ildelugtende troldeskræv. Den lyder, som hvis ’Folk og røvere i Kardemomme By’ var indspillet som slamming brutal deathmetal. Fantastisk nummer, hvor Snoop Rott Iirots boblende og legende dybe deathgrowl kommer til sin ret. Her er der grooves så fængende, at det er svært at sidde stille og lytte til.
Nummeret ”Forest Fap Frenzy”, udmærker sig ved at være solid brutal death uden dikkedarer – tungt og med en riffbund fra øverste hylde. Ingen våde bubblegrowls her, men en overgang jeg i hvert fald ikke har hørt før.
På ”Ghost Fuckers”, hvor vokalen growlerapper med riffet og muter i takt med musikken, det skaber en gravitas og tyngde i groovet, man skal lede længe efter. Konstruktionen afløses af down tempo-sekvenser, der dog kunne trækkes længere ned i sølet, hvilket virker en smule tamt, men gør det også mere tilgængeligt.
Endelig er der ”Abacus of Testicles”, der sætter synkoperede grooves så meget på spidsen, at selv Korn ville komme til kort.
Hvis man kan lide en festlig forestilling, hvor humøret er lige så højt og skørt som på albummet, bør man høre dem live. Da jeg hørte dem på Dortmund Deathfest 2024, var der både krabbedans i selvlysende sneakers og fællessang til ”Cocktopus”, absolut en mindeværdig oplevelse. Med et band som Cumbeast giver det en større dimension til deres musik at høre det live.
Ingen hellige køer her
Man skal ikke have noget kært eller en forhøjet moralsk indstilling, når man hører Cumbeast, de dræber dine darlings på den mest høflige og sjove måde. Det er faktisk noget af det, jeg sætter mest pris på ved Cumbeast. Rent musisk er det en unik oplevelse, og numrene på denne skive i særdeleshed viser stor variation og forskellighed. Musikerne har haft det skideskægt med at lave albummet, og det skinner klart igennem på de veloplagte og fint producerede numre. De måtte gerne gå mere ekstremt ned på breakdowns og måske endda booste dem lidt digitalt, så maveflæsket lige kan få lov at vibrere. Deres breakdowns ligger ofte lidt højt i tempo og rammer aldrig i synkoperede sekvenser, hvilket gør det lyttevenligt og relativt let tilgængeligt, men der måtte gerne være lidt mere bid i. Mikset lægger vægten der, hvor øret skal ledes hen, og det virker meget gennemtænkt. Trods alt skægget og de blå briller må jeg også bare erkende, at det er virkelig høj kvalitet, Cumbeast leverer på Fairytales of Filth. De ligner ikke rigtig andre slambands, men man vil nok kunne lide Fatous Rump, Pornthegore og Desecration Extinction, hvis Cumbeast falder i din smag.