Holy Knights - Between Daylight And Pain

Between Daylight And Pain

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Symfonisk metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Holy Knights er et italiensk power metal-band, nærmere bestemt fra Sicilien. De udgav i 2000 en demo ved navn Gate Through the Past og to år senere kom deres debutalbum på gaden. På et tidspunkt efter denne udgivelse gik bandet i opløsning, men blev genforenet i marts dette år og er nu aktuelle med deres andet album, Between Daylight and Pain. Holy Knights består af tre medlemmer, der også spiller i bla. Crimson Wind og Trinakrius.

Jeg må indrømme at jeg ikke har de bedste erfaringer med italiensk power, og et band hvis navn inkluderer Holy … bare nej. Og Holy Knights lægger da også hårdt ud med "Mistery", et klassisk opbygget, symfonisk power metal-nummer. Men umiddelbart er det faktisk virkelig godt – jeg har hørt mange power metal-vokaler efterhånden, men den her er helt vild. Forsangeren kan komme virkelig højt op, men samtidig formår han at holde det på et tåleligt niveau det meste af tiden. "Frozen Paradise" er præget af meget elektronisk keyboardspil, og lyder for meget som noget, der kunne have været soundtrack til det der heavy metal robot unicorn-spil, der er på facebook. Det meget symfoniske "11 September" og det mere traditionelle power metal-nummer "Wasted Time" er derimod virkelig gode.

Keyboardet er virkelig cheesy, og det er til tider lidt for elektronisk, men derudover er resten af musikken upåklagelig. Guitaren er virkelig blær, og intet på Between Daylight and Pain bliver overdøvet af hinanden. Det er lige på grænsen til overproduktion, havde det været en lille smule mere råt tror jeg faktisk at det havde været positivt. Alt i alt er det et ganske udmærket album, på trods af bandnavnet er der ikke meget kliché over helheden – og jeg er ikke helt så mistroisk over for italiensk power metal, som jeg har været hidtil.

Tracklist

  1. Mistery
  2. Frozen Paradise
  3. Beyond the Mist
  4. 11 September
  5. Glass Room
  6. Wasted Time
  7. Awake
  8. The Turning to the Madness
  9. Resolution (Japan Bonus Track)

Tilføj kommentar