High Priest of Saturn - High Priest of Saturn

High Priest of Saturn

· Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Antal numre:4

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Debutalbum fra den høje præst

High Priest of Saturn er et nyt band på den norske stoner/doom metal scene. Med inspirationer fra stoner metal bands som Sleep, samt 60'ernes psychedeliske rock, leverer de et unikt album i form af deres selvtitlede High Priest of Saturn. Albummet består af fire numre, hvoraf to af dem også er at finde på bandets demo fra 2011.

Albummet starter med sangen "Protean Towers", som har et meget typisk stoner metal riff, i stil med Sleep. Men efter lidt tid kommer der keyboard på, med en lyd som vil få lytterens tanker hen på 60'ernes rock. Dét sammen med at bandet benytter sig af kvindelig vokal, er hvad der gør High Priest of Saturn's musik unik.

Produktionen af albummet bærer i stor grad præg af klassiske stoner rock/metal albums, og der er blevet gjort en virkelig godt job for at få den gamle følelse frem i musikken. Bassen kunne til tider dog godt være skruet en anelse op.

High Priest of Saturn er et fantastisk debutalbum fra et forholdsvist nyt band, og jeg tror vi kan forvente meget godt fra dem i fremtiden.

Tracklist

  1. Protean Towers
  2. Kraken Mare
  3. Crawling King Snake
  4. On Mayda Insula