Vinylbanner
Heavenward - Within These Dreams

Within These Dreams

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Prog metal
Spilletid:67.47
Antal numre:13

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

To årtier gammelt tysk power metal genudgives. Det tyske power metal band Heavenward genudgiver deres Within These Dreams fra 1991. Det oprindelige album indeholder otte numre, men har fået tilføjet yderligere numre fra At First Nature, en demo fra 1989. Derudover er der blevet tilføjet et enkelt nyt nummer, "System Going Down". Heavenwards forsanger vil meget gerne synge ekstremt skinger high pitch, men det fungerer ikke specielt godt. Selve musikken er lidt kaotisk, hvilket den lettere underproducerede lyd (hvilket årstallet nok skal have skylden for) blot sætter fokus på. Egentlig synes jeg ikke, at der er nogen sange der skiller sig synderligt ud fra mængden, hvilket selvfølgelig altid er en skam. De bedste synes jeg faktisk er de sidste numre, der hører til den gamle demo At First Nature. Især "Hell on Earth" er virkelig anbefalelsesværdig. Derimod virker det nye nummer "System Going Down" ret malplaceret. For fans af det gamle Helloween og det gamle Blind Guardian vil dette album måske falde i bedre smag, end det gjorde ved mig. Jeg bryder mig ikke specielt meget om albummet som helhed, fordi jeg synes at det er en smule intetsigende, og alt for monotont – samt at vokalen ødelægger en del for mig. Men det er interessant at se forskellen mellem power metal nu og power metal for 20 år siden. Selvom jeg ikke bryder mig synderligt om netop dette album, vil jeg til enhver tid foretrække dét, frem for alt det cheesy, kliché-fyldte power metal, som er overalt i metalverdenen i dag. Trackliste: 01. System Going Down 02. The Sky 03. Dreams in Disguise 04. Cold Embrace 05. Their Eyes 06. Remember – At First Nature 07. Raging Waters 08. Within These Walls 09. Holding the Key 10. Remember – At First Nature (At First Nature Demo) 11. Dreams in Disguise (At First Nature Demo) 12. Hell on Earth (At First Nature Demo) 13. Holding the Key (At First Nature Demo)
Metalvinyl

Tilføj kommentar