Haken - Virus

Virus

· Udkom

Type:Album
Genre:Prog metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

V for Vector og Virus

Da Haken tidligere på året offentliggjorde titlen på deres nye album Virus, skulle det vise sig at være noget af et sammentræf. For verden er ikke som den var, og pandemien har faktisk været skyld i, at albummet er blevet udskudt et par uger, så ventetiden for ivrige fans trækker ud lidt endnu. Foregående konceptalbum Vector, som handler om en patient på et sindssygehospital, kvitterede vi med 8 kranier her på sitet. Nu er opfølgeren Virus snart på gaden, og sætter (måske) det afgørende punktum i denne saga. Ender det mon lykkeligt?

Det gamle, det moderne og fremtiden

Hvis du har lyttet til Haken, er du måske også bekendt med, at de er et band, der udvikler, udforsker og drejer sig i nye retninger på hvert album. Hvad der var kendetegnende for dem i starten, var den mere jazzede og funky tilgang til prog metallen, men på Virus er der skruet op for tempoet, og musikken er mere brutal og hårdtslående end tidligere. På dette album skal vi dykke ned i, hvem the Cockroach King er en karakter, der er blevet dyrket på de tidligere albums og hvordan den menneskelige virus spredes i alles liv.

Første skæring på albummet er ”Prosthetic”, der i øvrigt også er først udsendte single, giver dig hurtigt en forsmag på, hvad du kan forvente af Virus. Du kan naturligt fornemme, når guitaren fader ind, at det hele kan kulminere hvert øjeblik, og det gør det. Der er skruet op for thrashen, inden den drejer i retning af et Devin Townsend-inspireret synth-stykke, der lyder som et nonnekor og giver dynamikken et utrolig lækkert lag og dramatik. Udover det trækkes tempoet ned med en forvrænget stemme i verset og trækkes op igen i et melodiøst og fængende omkvæd, der skildrer den tidligere nævnte patient på sindssygehospitalet. Endnu mere bliver vi forkælet med guitarsoloer, melodiske guitarpassager, og slides, der sender hints til Gojira klogt valg at bruge denne som første single, da det er et lettilgængeligt prog-nummer, som er sindssygt fedt skruet sammen, og muligvis kan åbne verden for nogle, der måske ikke lige er hoppet på prog-vognen endnu.

Næste nummer, ”Invasion”, sender referencer til ”Cockroach King” med dets a cappella-stemmende intro, og her følger bandet en rytme, der supplerer både melodien, men især også lyrikken utrolig fedt. Desuden får jeg som lytter nummeret igennem både indtryk af Tool, Dream Theater og Porcupine Tree, som bestemt er positivt. Næste skæring ”Carousel” starter melodiøst med et afdæmpet omkvæd af Ross Jennings, inden den slår over i skæve tidsignaturer og gakker ud i guitarsoloer og hårde hooks mod sangens midte. Dog uden at det bliver for meget, og det er en kunst i sig selv, når det kommer til prog. Værd at fremhæve er også ”The Strain” og ”Canary Yellow”, hvor sidstnævnte er en af albummets stille sange, der måske ikke bider på med det samme, men vokser ved hvert lyt.
De fem første skæringer er forholdsvis korte i en prog-sammenhæng, og godt og vel to tredjedele af albummet udgøres af sidste kavalkade ”Messiah Complex”, som er et 17 minutter langt nummer, der er delt op i fem separate dele. Og her kommer det progressive monster for alvor frem. Her sendes både referencer til tidligere sange på albummet, der bliver budt på tunge breakdowns og gøglet ud til shreddede guitarer og gameboy-lyde, hvilket faktisk er eneste sted, hvor man tænker, var det nødvendigt? Igen bliver der sendt noter af omkvædet fra ”Cockroach King” og tidligere nævnt ”Prosthetic” og ”Carousel”, og selvom det til tider er lidt skørt, bevarer de den røde tråd nummeret igennem og viser hvor dygtige musikere, sekstetten fra Haken er.

Kunsten er at finde den rette balance

Hold fast, hvor er Virus en intens og vild rejse fra start til slut. Haken har bevæget sig i en retning, hvor jeg tror, at de kan udbrede den hårde prog til både kendere og dem, der ikke har bidt på endnu. For det kan være en kompleks ting, når det drukner i teknikaliteter og skæve taktarter, så man i sidste ende måske glemmer musikken. Men dette album har en særlig force, og det er nemlig den utrolig fængende melodiøsitet, der bakkes op af et utrolig velspillende band og går op i en højere enhed, da det hverken bliver for meget af det ene eller det andet. En anden ting, der gør Haken til et spændende bekendtskab, er de lag på lag, der tilføres musikken. Det er både de hints og referencer, der forekommer i sangene og i lyrikken, men også i de instrumentale passager, ligeledes også i musikvideoer. Det gør, at der er et univers at dykke ned i, og hvis man bliver grebet af det, er det en rejse, der kan være lang. For musikken virker så velovervejet, og det gør den på en måde også overlegen, og der har Haken virkelig fat i noget.

Dette album fortjener en topkarakter, fordi det har så mange kvaliteter, både i musikken, men også i det univers, man kan dykke ned i. Ydermere er der ikke noget, der føles som pladsfyld, der er ingen passager, jeg som lytter har lyst til at springe over, for det hele er bare sindssygt fedt. Og det må om noget være essensen af god musik – især i en genre som denne, hvor man kan lytte til et nummer på 17 minutter og stadig tænke: giv mig mere.

Tracklist

  1. Prosthetic
  2. Invasion
  3. Carousel
  4. The Strain
  5. Canary Yellow
  6. Messiah Complex i: Ivory Tower
  7. Messiah Complex ii: A Glutton for Punishment
  8. Messiah Complex iii: Marigold
  9. Messiah Complex iv: The Sect
  10. Messiah Complex v: Ectobius Rex
  11. Only Stars