Graveyard spiller koncert i Sønderjyllands Hallen, Aabenraa .
Graveyard - Hisingen Blues

Hisingen Blues

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Spilletid:38.28
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 8,7/10 baseret på 3 stemmer.

Svenskerne har længe været forgangsmænd, når det kommer til metal, men det lader til, at de nu også er "tilbagegangsmænd", da der på det sidste er sprunget en del svenske bands frem, der søger helt tilbage til metallens rødder i 70ernes hårde rock - et af disse bands er syre-doom-bandet Noctum, som udgav "The Seance" (som for nyligt blev anmeldt her på HMdk), og et andet er Graveyard, der i år er aktuelle med deres 2. album "Hisingen Blues".

Hvor Noctum søger tilbage i retning af Black Sabbath, Pentagram og lignende mere doomede proto-metal bands, så må Graveyard siges at spejde mere i retning af Led Zeppelin (og deres vokal lyder som en mellemting mellem Robert Plant og Eric Wagner (som jo er lidt af en Robert Plant-kopi allerede), og selve musikstilen hører til samme 70er-rock baserede tunge bluesrock, men stemningen er mindre doomy end hos Noctum (dog er der en ganske mørk atmosfære i numre som de tunge "No Good, Mr Holden", "Ungrateful Are the Dead" plus "Uncomfortably Numb" og "Longing" (som begge er dunkle ballader, hvoraf der er en fed spaghetti-western stemning over den sidste, som også er instrumental) samt "Buying Truth (Tack & Forlåt)" (som dog er mere uptempo). Der er masser af groove i riffene, og bassen lægger en god, dyb og bred bund, mens trommerne vælter derudaf i bedste hippie-stil.

Produktionen er rå og retro og har en autentisk 70er-lyd, men mangler den 'støj' og 'skratten' som var karakteristisk for datidens vinyludgivelser, men det gør nu ikke mig noget og er sikkert også noget, som yngre lyttere, der er vant til den meget polerede lyd som visse moderne metalarter har.

Graveyard slår mig, til trods for deres søgen tilbage til metallens hardrock-rødder, som havende en vis originalitet i deres musik, og den beskidte bluesdrevne hard rock på "Hisingen Blues" vil ganske sikkert appellere til fans af 70ernes hårde rock.

Nogle vil måske ikke acceptere dette som metal, men for mig er det en nobrainer, at dette er et hæderligt og vellykket forsøg på at nå tilbage til metallen i dens tidligste form.