Travle herrer og hård kritik
Danske Gennem Tågen har travlt. Det er ikke engang et år siden, bandet udgav deres debut, men alligevel er de nu klar med opfølgeren, Sindets Mørke. Vi, her på Heavymetal.dk, var ikke ovenud begejstrede for orkestrets første udspil; faktisk så skrev min kollega følgende stykke i sin konklusion: ”Der er altså mange lyspunkter, men udover den grumme vokal er den overdrevne brug af tremologuitar fra Denial of God, når de er mest irriterende, støttet af gennemsnitlige Gorgoroth-riffs det primære indtryk, man sidder tilbage med, når lytningen af Koldt betragtes verden er slut”. Det er jo kritik, der er til at tage og føle på. Derfor er det jo oplagt at finde ud af, om Gennem Tågen begår samme fejl, eller om d’herrer har udviklet sig siden sidst.
Tør nu noget!
Sindets Mørke vinder næppe nogen priser for årets mest innovative udgivelse. Det er stadig klassisk atmosfærisk black metal af den norske skole, dog præget af den lyd, som dansk atmo-black har dyrket det sidste årti.
Jeg har nok mindre imod tremoloriffs end min kollega; jeg vil endda sige, at det netop var tremoloriffet, der – for alvor – hjalp mig med at finde mig tilpas i ekstremmetallens verden, så at Gennem Tågen er så glade for netop denne teknik, generer mig ikke – selvom albummets åbner, ”Den sorte sjæl”, nok overgør kunsten en smule. Jeg vil dog afgjort give min kollega ret i, at den gnæggende nissevokal meget hurtigt mister sin charme.
Generelt har bandet ikke vildt mange tricks oppe i ærmet, så selvom de egentlig godt ved, hvad de laver, så går det nemt hen og bliver både monotont og formularisk. Den slatne produktion hjælper bestemt heller ikke på det; tag nu nummeret ”Mennesket vandrer”, hvor der egentlig er en fin lille guitarmelodi i baggrunden, men den drukner totalt i den endeløse kombination af tremolo og blastbeat. Et af de få lyspunkter, som man lige akkurat kan skimte igennem tågen, er ”Trende hellig”, for her tør de bevæge sig – ganske lidt, bevares – ud af deres komfortzone, hvilket resulterer i, hvad jeg vil sige, er et rigtig godt nummer og uden tvivl det bedste på pladen. Ligeså er jeg fan af de akustiske elementer, som der er at finde på både ”Mindet om det tabte” og ”I skovens dyb”. Hvis nu bandet havde turdet at inkorporere lidt mere folk og melodi i sit projekt, så havde vi stået med en langt stærkere – og unik – udgivelse. Men ak!
Du er nummer 666 i køen
Lige siden Solbrud annoncerede sin exit, er det, som om det er væltet frem med nye danske atmo-black-bands, der alle har set sit smut til at forsøge at erobre den vakante trone. Præcis sådan et orkester er Gennem Tågen, men novra, hvor er de langt fra at sikre sig en plads, men de kan da trække et nummer og se, hvor langt de når, før de opgiver og går hjem igen, for Sindets Mørke lider af præcis de samme fejl og mangler som Koldt betragtes verden.
