Ryg fed med Willem Dafoe, og hyg dig med Robocop i Beverly Hills
Nordirske "Gama Bomb" har været på banen inde for "the new wave of thrash metal" siden år 2002. Bandet er kendt for at være lidt et "joke" band med tekster om zombier, jokes og videospil samt brug af diverse gimmicks i deres musik. Gama Bomb udgav to demoer de første to år af deres eksistens, og i år 2005 udgav de deres debut, Survival of the Fastest, som så resulterede i en pladekontrakt med Earache Records for deres næste to skiver Citizen Brain og Tales from the Grave in Space, som blev udgivet i henholdsvis 2008 og 2009. Siden har der været en smule stille omkring bandet, der kom en ny guitarist, John Roche, i år 2012, efter Luke Graham forlod bandet. Nu står Gama Bomb så klar med deres fjerde skive, The Terror Scapes, som er udgivet gennem AFM Records.
Jeg har tidligere lyttet til albummet, Citizen Brain, som jeg dog ikke var helt imponeret over, det havde sine gode numre, men også en del uinteressante numre. Lyden på The Terror Tapes har ikke ændret sig meget, Philly Byrne lyder som sig selv med sine rene thrash vokaler, som til tider kan blive lidt irriterende. Men "The Wrong Stuff" er en helt okay åbner med et fint riff og nogle godt aktive trommer, og så er omkvædet dejligt fangende, koret er også til stede, og det er en fornøjelse at lytte til, da man til tider gerne vil høre lidt andet end Byrnes konstante sang. Til sidst bliver en solo også smidt ind på god thrash manér. "Legend of Speed" lyder blot som en fortsættelse af "The Wrong Stuff", bare lidt kedeligere. "Backwards Bible" er dog et højdepunkt med højt tempo og en masse guitarsovs, og en sjov tekst, og "Beverly Hills Robocop" har nogle sjove gimmicks med en robotstemme her og der, samt noget fedt guitarspil, men dog er sangen også rigtig rodet. Småsange på albummet som "Smoke the Blow with Willem Dafoe" og "Shitting Yourself to Live" er nogle lidt unødvendige indslag, desværre.
"We Started the Fire" har en opbygning, som man har oplevet før. Første halvdel er meget vers-omkvæd, men så skifter det over i et højere tempo og dybere lyd, hvor der bare bliver kørt løs på guitarriffs og soloer indtil der er lidt råb og omkvædet bliver sunget en gang til. Albummets single, "Terrorscope", består af fine trommer og riffs, godt kor, men Byrnes vokaler ødelægger bare lidt min personlige oplevelse. Soloen er bemærkelsesværdig, da den gå fra at være en fed thrash solo, til en gengivelse, bare på guitar, af komponisten Aram Khachaturians "Sabre Dance" i sidste akt i balletten "Gayane" fra år 1942.
Resten af The Terror Tapes er ellers en okay omgang thrash, instrumentalt er det godt, og om man kan holde Byrne ud, så er det også et plus. Produktionen på albummet har en moderne lyd, og man føler mere tilknytning til retro thrashen frem for en 80’er lyd. Jeg er ikke super vild med produktionen personlig, den virker lidt tynd. Man får naturligvis intet indtryk af, at noget mangler. Bassen kan godt tydes bag guitaren, trommerne er relativ energiske, og riffene er heller ikke dårlige.
Gama Bomb er dog desværre ikke helt et af disse nyere thrash metal bands, som tiltaler mig mest, jeg bryder mig om morsomme indslag, men Gama Bomb formår bare ikke at få det til at komme til udtryk nok, det er mest i teksterne, sjove gimmicks kunne der måske godt være mere af, når det nu er lidt af et joke band. Om man skal se det blot instrumentalt er det en okay skive, men der mangler bare lidt et hook på hele skiven, frem for blot på nogle af sangene.
