Må rockguderne være med jer!
Som Scott Hill selv udtrykker det, så ved man, at en ny Fu Manchu-udgivelse består af fuzzinficerede heavyriff og ellers ikke de store overraskelser. Enten er en Hill-komposition heavy eller afslappet, Fu Manchu holder skæg og snot adskilt. Bandet fandt sin stil på King of The Road (2000), og siden har de holdt et stabilt og skyhøjt niveau. Det er ikke helt forkert at hævde, at de med tiden er blevet bedre, og med den seneste fuldlængde Clone of the Universe (2018) overgik sig selv og syrede ud i det 18 minutter lange regnbueridt ”Il Mostro Atomico”. Siden kloningen har de årligt udsendt en EP, afpudset og genudsendt deres ældre album, og derfor er Go for It … Live! – et album, der står mål med både Live and Dangerous og No Sleep ’Til Hammersmith – atter fysisk i handlen. OG! De har lige spillet en ’charmerende, stenet og spacy’ koncert på Københelvede. Det sidste år har de effektive herrer ydermere arbejdet på The Return of Tomorrow, hvor grundsporene til alle 13 skud blev optaget på én enkelt dag, og nu er den her!
½ og ½ er meget mere end to og en halv
Det betyder ikke, at The Return of Tomorrow er mærket af hastværk. Tværtimod. Albummet består af en typisk rocket og fuzztung første halvdel, bakket op af anden halvdels stenede psykedeliske leg, ganske som i de gode gamle dage. En model, bandet stødte på ved et tilfælde, for når The Fu udveksler idéer, foregår det uden fuzz på et humant lydniveau. Denne gang var der sange, som var fede på den måde. Og derfor er The Return of Tomorrow todelt.
Første halvdel byder på stampende tung Fu Manchu med ”Roads Of The Lowly”, en dræbersnegl forklædt som monstertruck. Og Scott Hill kan kombinere ord, der sparker lige så hårdt som bandets riff: ”Loch Ness Wrecking Machine”. Hey, kender du Fu Manchu, er der ingen grund til at sige mere om denne første håndfuld tonstunge bautasten – heller ikke om Bob Balchs konsekvent eminente soloarbejde. Korte og præcise soli, for hulan, hans spil giver sjælen vinger.
Den hyggepsykedeliske anden del starter med ”Lifetime Waiting”, der samtidig viser tilbage til 70’ernes hårde, bluesinspirerede boogierock. Bandet Foghat kunne sagtens være inspiratorer – Fu Machu har indspillet et fremragende cover af deres ”Slow Ride”. Eller måske tilbage til bandets tidlige mere atmosfæriske arbejde, som både In Search Of … eller The Action Is Go. ”Solar Baptized” er fræk som en storrygende, tilbagelænet slagterhund, med det samme vrik i hofterne som på gode gamle California Crossing. Dejligt afslappede sovekammerøjne og aftensol i øjnene er præcis ”What I Need”. ”Liquify” starter, så man næsten må grine med på det syreblærede hovedriff. Den slags riff er nemme at abe efter, men prøv selv at kreere et tilsvarende. De fire nævnte numre hører med i bandets absolutte top. Albummet bevæger sig gradvist mod det løst udsvævende uden at miste fokus. Det er utroligt. Knivskarpt. Men lul nu ikke dig selv i en stenet psykose, for midt i trancen vælter titelnummeret ind med et typisk Fu Manchu-monsterriff. Verset har 70’er-stemning og mindre fuzz. Med en solo til at savle over. Og med de arketypiske breaks, der, fordi de kastes uventet ind, aldrig bliver noget, man forventer. Nærmere en aha-der-var-den-oplevelse. Men glem nu alt mit ordgejl, og tag en gang tørre tæsk fra ”Hands of The Zodiac”. Stående applaus herfra.
Fuzztastisk! Intet mindre
Jep, de har gjort det igen. Nok er Scott Hill konservativ og bandets musik til dels forudsigelig, men det er et kvalitetstegn at være så pålidelig. Det skyldes bare stringens i forhold til virkemidler, som bandet gang på gang har vist, at de mestrer og er i stand til at variere over. Det er sågu talent, et opøvet håndværk med geniale resultater til følge. I stedet for at skrive seks styk treminuttersbaskere smed de sidst ”Il Mostro Atomico” i ansigtet på os. På The Return of Tomorrow leger de kraftigt med atmosfære og psykedeliske noter. Derfor er hvert nyt album fuldt berettiget. De videreudvikler og skruer konstant på små detaljer, samtidig med at de holder sig til det, der fungerer. Hey, Lars og James, tag lige og lær lidt her, ikke?
