Fractal Gates - The Light That Shines

The Light That Shines

Udkom

Type:Album
Genrer:Progressive Death Metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Rumrejsen 2018

44 minutters sci-fi melodisk dødsmetalenergi. Således beskriver Fractal Gates selv deres nyeste og tredje album, The Light That Shines. Hvis du, som jeg, ikke var bekendt med denne franske kvintet, så hold godt fast! Fractal Gates har eksisteret siden 2009, og lige siden dag ét har de slået fast, at de ønskede at være et supernørdet band. Og jo, vi snakker klassisk nørdet med Star Trek, hinkestensbriller og ganebøjle, altså en helt klassisk ”stereotyp 1980’er-komedieserienørd” a la Steve Urkel. Bandets tidligere udgivelser, Altered State of Consciousness og Beyond the Self, er mere eller mindre fløjet under radaren, men monstro ikke at The Light That Shines kan gøre sig mere bemærkelsesværdig.

70’er-prog fra det ydre rum

”Der findes ik’ dårlig sci-fi!”, er et udsagn, en af mine kolleger tit kommer med. Jeg er personligt ikke enig, men det tror jeg dog, at Fractal Gates er. Den parisiske gruppe har gjort det meget klart, at science fiction, rumvæsner, sorte huller osv., er den niche, de ønsker at lade sig inspirere af, dog uden at det bliver decideret aliencore som fx Rings of Saturn – heldigvis. Fractal Gates betegner sig selv som værende prog-melodød, og netop fusionen mellem prog og sci-fi kan noget helt specielt. Der er noget ved de bløde og nærmest masserende elementer fra prog, der bare passer helt perfekt til science fiction – noget, vi har vidst, lige siden at King Crimson og Pink Floyd lavede musik i starten af 1970’erne. Det skal dog ikke forstås, som om at Fractal Gates benytter sig af samme sangstrukturer eller elementer som 70’ernes prog-bands, da de har valgt at kombinere deres proggede elementer med klassisk melodød, som vi bedst kender den fra Sverige. Denne kombination gør, at selve dødsmetaldelen bliver gevaldigt nedtonet, alt imens at det melodiske og det progressive har fundet vej til 70’ernes bollerum. Egentlig er det nærmest kun vokalisten Sebastien Pierres vokal, der gør, at vi overhovedet kan kalde det dødsmetal, da han growler fra start til slut og gør det udmærket. Den minder mest om Åkerfeldts vokal fra det tidligere Opeth/Bloodbath, hvilket næppe er et tilfælde. Sci-fi-lyden og -følelsen bliver, yderligere, fulgt til dørs af de tre instrumentale numre “Visions X”, “Visions XI” og “Visions XII”, der alle lyder, som om de er komponeret af Jack Wall (der bl.a. har lavet soundtracket til Mass Effect-trilogien). Selvom de numre ikke engang tilsammen kommer op på tre minutter, er de placeret således, at de er med til at danne en helt fantastisk ramme omkring den sci-fi-rejse, som Fractal Gates gerne vil have os med på. Det står derfor hurtigt klart, at intet er overladt til tilfældighederne på The Light That Shines.

Stille børn, far hører musik!

Det eneste ”problem”, der er at finde på The Light That Shines, er, at det er en sand odyssé og derfor skal høres fra start til slut. Sangene kan godt stå alene, men der går så meget tabt, hvis man begynder at plukke eller sætte dem på i vilkårlig rækkefølge. Det ville være som at læse en bog ved bare at bladre i kapitlerne komplet tilfældigt. Og på samme måde som en god bog skal The Light That Shines nydes i ro og mag, helst i en blød stol, i et lokale med en dæmpet belysning, mens at man læner sig tilbage, lukker øjnene og bare oplever musikken, der naturligvis er skruet op på 11.

Tracklist

  1. Visions X
  2. Breath of Life
  3. Chasing the Line
  4. Infinity
  5. Bound by Time
  6. Dreams Apart
  7. Visions XI
  8. Faceless
  9. Arise
  10. Reborn
  11. The Light That Shines
  12. Seas of Flames
  13. Visions XII