Dette Italienske band kan man vel placere mellem Gothic og Melodisk Doom, med en stil der nok ligger mest opad Theatre of Tragedy og Paradise Lost. Man kører meget med melankolske sangmelodier og ligeså tungsindig i det instrumentale. Desværre er afveksling åbenbart et fremmedord for bandet, jeg tog mig selv flere gange i at tro at afspilleren stod på repeat. En eneste gang på pladen skifter trommeslageren tempo, hvilket dog lige præcis holder ved i 20 sekunder inden manden stiger over i det velkendte beat. Enkelte steder minder pladen faktisk en smule om Dark Tranqillity’s "Projector" skive, med den forskel at man på ingen måder bare bliver halvt så interessant som selv de dårligste numre på den. Så hvis der et eller andet sted skulle forefinde sig en gruppe af ultra konservative Goth Metallere, så ser fremtiden sandelig sørgelig ud for bandet.