Dette Italienske band kan man vel placere mellem Gothic og Melodisk Doom, med en stil der nok ligger mest opad Theatre of Tragedy og Paradise Lost. Man kører meget med melankolske sangmelodier og ligeså tungsindig i det instrumentale. Desværre er afveksling åbenbart et fremmedord for bandet, jeg tog mig selv flere gange i at tro at afspilleren stod på repeat. En eneste gang på pladen skifter trommeslageren tempo, hvilket dog lige præcis holder ved i 20 sekunder inden manden stiger over i det velkendte beat. Enkelte steder minder pladen faktisk en smule om Dark Tranqillity’s "Projector" skive, med den forskel at man på ingen måder bare bliver halvt så interessant som selv de dårligste numre på den. Så hvis der et eller andet sted skulle forefinde sig en gruppe af ultra konservative Goth Metallere, så ser fremtiden sandelig sørgelig ud for bandet.
Kommentarer (1)
Claus Westh Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
OK syntes godt nok 40% er
OK syntes godt nok 40% er lige lovlig lidt..
Syntes faktisk det en helt ok skive. Syntes selvom den kører samme tempo så skaber den en vis stemning. Syntes den er fed og er vild med vocalen. Han stemme minder mig om OSI møder Paradise lost møder Theater of tragedi.
Jeg føler den ligger på 70% pga den fede dystre stemning de har skabt, som helt klart er meningen.
Især sidste nummer Into the Lips of the earth er SUPER SUPER fedt.. det er fuld af dyster stemning.... SMUKT...
70% herfra