Dragende, episk og storladent udspil fra The Foreshadowing

11 år og 4 plader skulle der til, men nu har de fået skabt et monster med apokalyptiske aner

Italienske The Foreshadowing, spiller goth/doom metal og de er nu ude med deres fjerde studie album: Seven Heads, Ten Horns.

Ideen var fra starten at få dannet et band, der kunne rejse sig fra asken af bands som My Dying Bride, Katatonia og Anathema. Deres mål var at lave musik der kunne danne det samme musikalske billede, men med en mere moderne tone, blandet med bandets personlige præg, hvilket de her på Seven Heads, Ten Horns virkelig har formået. Så hvis du er til storladne melodier, doom metal rytmerne, sunget med en stemme som Dave Gahan (Depeche Mode), så må du ikke gå gå glip af dette monster af en plade fra The Foreshadowing.

Monsteret er sluppet ud og gør en ende på det forenede Europa

Albummet er et semi-koncept album baseret på det forenede Europas fald og dets bibelske forhold til Babelstårnet. The Foreshadowing fortsætter deres genkendelige gotiske/doom stil, hvor lyden igen er i højsædet. Tilføjelsen af trommeslager Giuseppe Orlando, har blot tilført endnu en dimension til deres lyd. Dette har resulteret i at musikken er blevet mere progressiv og dynamisk og undertiden strejfer væk fra de klassiske gotiske rytmer. Hans teknik og power bag trommerne høres klart på "Fall of Heroes".

Resten af lineuppet er uændret med Alessandro Pace og Andrea Chiodetti på guitarer, Francesco Giulianelli på bas, Francesco Sotto på tangenter og Marco Benevento på vokal. Marcos vokal minder om, som tidligere skrevet, rigtigt meget om Dave Gahans, som passer perfekt ind i pladens atmosfære. Der er igennem albummet en fin balance imellem lys og mørke, som falder helt i takt med temaerne i sangene.

Af sange der bør nævnes i denne sammenhæng er ”Two Heroes” ”Lost Soldiers” og ”17” der alle tre er vidt forskellige og som alligevel får dannet et fælles musikalsk billede. Sidste nummer på pladen er sangen ”Nimrod” der med sine 14 minutter, er et godt eksempel der opsummerer den udvikling The Foreshadowing har gennemgået, med mere fokus på de melankolske melodier og atmosfæren. Hvis der kan drages en sammenligning til et andet band der igennem tiden har udviklet sig enormt, så ligger Seven Heads, Ten Horns sig tæt op af Paradise Lost hvor de musikalsk var i starten af det nye årtusinde.

Seven Heads, Ten Horns er et perfekt eksempel på en vellykket musikalsk udvikling

Albummet har en længde på 55 minutter, men tiden flyver af sted og der er så mange gode stunder, at albummet kræver at blive spillet gentagne gange. Den eneste ting der mangler for at jeg kunne have givet albummet fuldt hus, var hvis Marco Benevento bare en enkelt gang var kommet ud fra sin komfort zone og havde sunget anderledes, growlet eller skreget.

Seven Heads, Ten Horns er et perfekt eksempel på et bands vellykkede musikalsk udvikling og det tildeles derfor også et kranie for hver af de ni sange.