Falkenbach - Heralding - The Fireblade

Heralding - The Fireblade

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Viking metal
Spilletid:41:52
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 10/10 baseret på 1 stemme.

Tyskernes sidste cd var et standard viking/folk metal album uden de store glansperler. Jeg var derfor ret så overrasket over bandets kvalitetsmæssige forbedringer med denne bandets fjerde udgivelse der uden tvivl vil høre til genrens bedste i år. "Heathen Foray" som starter pladen er et drivende og hymnisk mesterværk der må høre til bandets absolut bedste materiale til dato, alt lige fra den patossvangre stemme til den kompetent udførte musik har alt til at gøre denne sang til en klassiker. Gennem hele cd'en viser man så godt som hele genrens spektrum, med alt fra klirrende raseri til akustiske hyldester til de forgangne tider. Desuden mestrer sanger Vratyas alt fra flot ren sang til hæse black metal skrig. Meget ligesom hans kolleger fra Enslaved formår manden også at variere stemmen på de rette punkter så man aldrig bliver træt af den ene eller den anden slags vokal. Pladens produktion er også herligt down to earth med en knastør organisk lyd der fremhæver musikkens helhed på en meget bedre måde end hvad man er vant til i denne genre. Falkenbach er med "Heralding - The Fireblade" på den rette vej til at blive et af de vigtigste band i en genre hvor man alt for ofte plages af pseudo nordisk viden og røvballe black der bliver solgt som værende viking metal.