Falkenbach - Ok Nefna Tysvar Ty

Ok Nefna Tysvar Ty

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Viking metal, Folk metal
Spilletid:39:56
Antal numre:7

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Viking Metal er vel generelt et nordisk fænomen, men vores naboer i syden kan skam også være med når det gælder. Efter en længere pause på seks år, er Falkenbach tilbange med deres tredje album. Tyskernes udlægning af Viking Metal er en del langsommere og mere koncentreret om det episke og folklore prægede. Mandekors lignende vokaler og fløjter grebet ud af middelalderen er det man lægger mest vægt på, guitarerne derimod øver sig pænt på tilbageholdenhed i baggrunden. I ny og næ kommer der en mere aggressiv stemme igennem, selvom den rene vokal klart dominerer. Sangene er gode til at få et billede af store mægtige skibe til at forme sig i ens hoved, tit kommer man i tanke om Bathorys vikingeplader fra sen firserne. Men hvor disse er klassikere indenfor metallens verden, er der næppe nogen stor chance for at dette sker med "Ok Nefna Tysvar Ty". For selvom sangene er ganske gode, opstår der hurtigt kedsomlighed, da numrene generelt er alt for lange. Desuden er musikken ikke særligt varieret, det føles som om man ikke har lyst til at bevæge sig en millimeter uden for det trygge ved kor og fløjter. Dette er virkelig ærgerligt da der med variation kunne have blevet til et virkeligt fedt album, men desværre må vi nøjes med dette lidt lunkne resultat.