Falconer - Among Beggars And Thieves

Among Beggars And Thieves

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Power metal
Spilletid:49:06
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8,3/10 baseret på 3 stemmer.

Det seneste udspil fra Falconer, Among Beggars and Thieves, byder på spændende og fængende "folk-metal", men uden at være noget nyt under solen. I forhold til tidligere er tempoet skruet i vejret på en del af sangene, og der sker noget interessant næsten konstant, hvilket umiddelbart fungerer ganske godt for dem. Det mærkes tydeligt allerede fra første nummer, "Field of Sorrow". Desværre er der ikke meget bid i vokalen, og det kan lyde som om Matthias Bald ikke rigtig mener det han synger, men næsten keder sig. En sådan vokal sammen med det høje tempo, nemt kommer til at virke en smule kedelig.

Numre som "Viddernas Man" og "Skula, Skorpa, Skalk" er nærmest mere folke-musik end metal, men det er noget de slipper godt fra, da det ikke ødelægger pladens helhed. Dog må det siges at være sange der nok primært vil fænge personer der er glade for folke-musik, og ikke så mange andre. Det positive ved de sange er til gengæld at vokalen passer bedre sammen med resten af musikken, i forhold til resten af pladen.

Det gennemgående tema for pladen er de hårde tider i Middelalderens Sverige, hvilket kan være svært at forholde sig til, i og med at de fleste sange, på mange måder virker ret lystige og fulde af liv. Men hvis det kan overleves, og man er glad for fængende, Malmsteen-lignende guitar-stykker, så vil pengene ikke være spildt på Among Beggars and Thieves.

Blandt tiggere og tyve hører dette album i hvert fald ikke til.

Tilføj kommentar