Så har svenske Falconer deres ottende album, Black Moon Rising på gaden: Skarpere og hurtigere end nogensinde – Thumbs up og Spotlights on!

Introduktion

Det svenske Folk/Power Metal band, Falconer, opstod i 1999, efter at Viking Metal bandet, Mithotyn, havde lukket og slukket, ovenpå et 6 år langt eventyr. Det var Mithotyn-Guitaristen, Stefan Weinerhall, der ønskede at prøve kræfter indenfor Folk-inspirerede Power metal, hvor der i det nye band skulle gøres brug af en ren vokal. Han fik skruet noget demo materiale sammen, hvor han selv indspillede guitar og bas, gjorde brug af en trommemaskine, og besluttede sig for at "barnet" skulle døbes Falconer. I forbindelse med demo indspilningen fik han hjælp fra en tidligere band-mates bror, Mathias Blad, der skulle prøve kræfter med vokalen, hvilket fungerede så godt at han blev bandets medlem nummer to. Så kørte det ellers derudad – Mithotyn-trommeslager, Karsten Larsson kom bl.a. også til, og Falconer udgav det ene anmelder-roste album efter det andet. Falconer måtte for en periode undvære Mathias Blad og hans fantastiske røst. Men han vendte tilbage i 2005, og Falconer havde igen en første klasses besætning bestående af de førnævnte tre gutter, plus de to nye i klassen: Jimmy Hedlund på guitar og Magnus Linhardt på bas.

Gennemgang

Falconer har netop udgivet deres ottende studiealbum, Black Moon Rising, der forhåbentlig bliver det album i rækken, der endelig kan vise de svenske gutter vejen ud i dét rampelys, som de fortjener. Albummet består af 11 numre, der strækker sig over i alt 50 minutter, og udkom den 6. juni via Metal Blade Records. Black Moon Rising er indspillet hos Andy La Rocque / Sonic Train Studios i Varberg, og både lyd og produktion er rigtig lækker – skarp, uden at være for finpoleret. Albummet skydes perfekt i gang med nummeret "Locust Swarm", der fra første sekund kører i et friskt tempo, og har en rigtig god energi. Noget af dét, man ret hurtigt lægger mærke til – og som stort set fortsætter gennem resten af albummet - er de knivskarpe, hidsige riffs, interessante tempo skift og trommerne, der lige kommer op at snuse til Black Metal tempo og lyd, om end det kun er i ganske små bidder – bl.a. på nummeret "Wasteland", hvor vi får en pænt fæl start, der sætter sig som hidsige passager gennem nummeret, med både trommer og guitarer der snildt kunne passe ind i et Black Metal nummer. Vi får selvfølgelig også de klassiske hymne-agtige og lidt mere folk-inspirerede numre, som bl.a. "Scoundrel and the Squire", " There's a Crow on the Barrow" og "At the Jesters Ball", hvor vi får færten af noget der minder om Blind Guardian, men altid med måde og i en lidt tungere ende, end de klassiske Power bands. Mathias Blad leverer, som altid, en klasse vokal – Han har en fin, klokkeren vokal, der samtidig er super rummelig og kraftfuld. Desuden er Stefan Weinerhall's udskejelser på guitaren, som altid, lige i skabet, og hans guitarspil er spot on, sprød og skarp. Falconer er ikke et band der gør brug af de store kor eller overdådige arrangementer, som mange andre Power bands – og det er bestemt heller ikke noget der savnes på dette album!

Konklusion

Falconer har – i forhold til deres tidligere udgivelser - skruet lidt mere op for tempoet og givet gas med de aggressive guitarriffs. Black Moon Rising er et skarpt og bombastisk album, hvor der selvfølgelig er steder, hvor tempoet skrues ned, og Folk stemningen fremhæves – men under stregen har Falconer leveret 11 numre, hvor der sker en masse - især i form af temposkift / små overraskelser (her tænker jeg f.eks. "Wasteland") og rigtig lækre og skarpe guitar riffs. Lækkert album!

Tag et lyt til nummeret Locust Swarm.