Exocrine - Maelstrom

Maelstrom

· Udkom

Type:Album
Genrer:Tech/Brutal Death Metal, Grindcore
Antal numre:9

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Un, deux, troi, quatre

Franske Exocrine bevæger sig fortsat i et tonstungt og mudret grænseland mellem progressiv dødsmetal, teknisk dødsmetal og grindcore. Maelstrom er deres fjerde album på bare fem år, så det er tydeligt, at Exocrine ikke er et band, der har tænkt sig at hvile på laurbærrene, men vil fremad for at erobre nyt territorie som var det fremmedlegionen i Algeriet! På tidligere udgivelser har bandet fortolket diverse filosofiske og esoteriske koncepter såsom liv efter døden, ideen om åndelig ophøjelse samt de fire elementers indvirkning på vores eksistens – denne grundpille står fortsat stærkt på Maelstrom, hvor de hidsige gallere fortolker ideen om vandets kraft samt den endeløse afgrund og alle de ukendte rædsler, der venter på os dernede i dybet – ftagn!

Reeeeee? Reeeeee!

Ved første lyt lyder Exocrine meget som de fleste andre dødsgrindbands, og især en mastodont som Cattle Decapitation virker som den mest oplagte sammenligning. Men alligevel formår bandet at skille sig ud nu og da – for hvor grindmusikken ofte har et fokus på masser af trommer og pigsqueels, husker Exocrine at de, trods alt, også har en baggrund i den tekniske og progressive verden. Så der bliver spædet op med diverse guitarsoli, melodiske passager og trompetsoloer… Jo, den er god nok: trompetsoloer! Det er disse små elementer, der gør, at Exocrine formår at gøre op med den monotoni, der ellers ofte er et kendetegn for grind, nemlig at det bare skal gå åndssvagt hurtigt! Bevares, trods de skæve elementer og melodiske passager så tonser Exocrine stadig derudad med en sådan hast, at man skulle tro, Napoleon selv havde beordret dem til at generobre Egypten inden daggry. Trods min umildbare begejstring for Maelstrom minder udgivelsen mig om, hvorfor jeg hører utrolig lidt teknisk dødsmetal og grind – og det er nemlig tempoet. Jeg siger ikke, de pludselig skal have en sjæler, men det konstante bombardement af stortrommer bliver overvældende, og man føler sig nærmest forpustet af den barrage, man bliver udsat for. Især bliver jeg hurtigt træt, eller måske nærmere mættet, af klichéen om ”reeeeee”-vokalen. Jeg er med på, at den er lige så essentiel for genren, som tremoloriffs er det for black metal, men puha, jeg står altså af efter ”reeeee” nummer 47 i streg. Maelstrom er et svært værk at putte i en bås, for det vil virkelig mange ting – det vil både være melodisk og proggresivt, men også hårdtslående og brutalt, ergo vil det være sin egen modsætning, hvilket sagtens kan lade sig gøre, det er dog en svær kunst at mestre. Men jeg er ikke sikker på, hvorvidt Exocrine helt mestrer den endnu. For selv om de mestrer at skrive de enkelte passager, der passer på den tidligere nævnte beskrivelse, så er det kunsten at kombinere det elegante med det aggressive. De formår desværre ikke helt at skabe den perfekte duet mellem lys og mørke, i stedet får de skabt en lettere spasmodisk solosang.

Og for lige at vende tilbage til trompetsoloen, så fungerede det fint første gang på nummeret ”Wall of Water”, hvor nummeret afsluttes til lyden af en sørgmodig trompet og bølgernes sus. Men da de så vælger, at nummeret ”The Wreck” afsluttes på præcis samme måde, kan man ikke lade være med at sidde og blive lidt skuffet over, at de ikke kunne finde på noget bedre end at kopiere sig selv!

Brun sovs!

Maelstrom har masser af gode ideer, potentiale og gennemslagskraft. Det er et album fyldt med gode og spændende ideer, men der, hvor albummet fejler, er, når alle disse ideer skal kombineres. De jazzede og skæve elementer fungerer godt kombineret med de mere klassiske dødsmetalelementer, men så snart bandet vælger at gå grind-amok, så er det, at problemet opstår. Resultatet er som at hælde brun sovs udover sin eclair – selvom begge dele smager superfint, så er kombinationen for voldsom, og resultatet er, at de to ikke komplimenterer hinanden, men i stedet at den ene dominerer totalt.

Tracklist

  1. Maelstrom
  2. The Kraken
  3. Wall of Water
  4. Abyssal Flesh
  5. Orbital Station
  6. The Wreck
  7. Starvation Project
  8. The Chosen One
  9. Galactic Gods

Kommentarer (1)

SLAYARGH

Spasmodic Eclair

Du forstår dig ikke på genren Jonathan. Det her er fine fine sager. Tag en tude eclair og hør noget Deafhaven.