Enforcer - Nostalgia

Nostalgia

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Speed metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 8,3/10 baseret på 3 stemmer.

Mens resten af verden havde travlt med at forny sig og bekymre sig om fremtiden, besluttede det svenske band Enforcer sig for, da det blev dannet i 2004, at gå tilbage til rødderne fra en svunden tid. Alting begyndte at udvikle sig for stærkt, og guitarist, forsanger og stifter af Enforcer, Olof Wikstrand, besluttede sig for at hive i bremsen og stoppe tiden – eller som nogen vil sige: Han spolede tiden tilbage til midten af 1980’erne/starten af 1990’erne. Den tidslomme har de holdt fast ved, og det kan høres på deres nye album, Nostalgia. Enforcer er nu selv så veletableret et band, at de kan tage et tilbageblik på egen karriere, og ja … blive nostalgiske.

Boomer-nostalgi

Enforcer udgav deres 6. album, Nostalgia d. 5. maj 2023, og nostalgisk, det bliver man på alle måder, når man sætter sig for at lytte til denne plade. Den har den her karakteristiske old school vibe, som vi kender fra klassisk heavy metal. Der er god guitarlir, højt tempo og en lækker stemme. Det er klassisk heavy metal med masser af attitude, glam og groove.

For at kunne forstå hele konceptet bag Enforcer bør man være barn af heavy metallens storhedstid eller have et ønske om at genoplive den glød og den storhedstid, der er forbundet med den æra, som er den tidslomme, der er beskrevet ovenfor. Ventetiden siden sidste udgivelse fra Enforcer (Zenith, 2019) har været det hele værd, og Nostalgia vil på ingen måder skuffe de hardcore fans. Det har alt, hvad du kan forvente af et Enforcer-album, og det lyder, som om at de er gået tilbage til lyden fra deres tidligste udgivelser. Deres debutalbum, Into the Night, og opfølgeren Diamonds har den karakteristiske Enforcer-lyd, som nu også er at finde på Nostalgia. Hvad der ligger imellem disse udgivelser, er for højt i tempo og vildskab.

Selvom det er egne sange, så lyder det som en hyldestplade til de helt store bands fra dengang, hvilket jo også er den dybdegående mening med bandet som koncept. Især Judas Priest: Sæt dig og lyt til albummet Painkiller fra 1990, og du vil finde rigtig mange sammenlignelige sange. Et eksempel her kunne være titelnummeret ”Painkiller”, som garanteret har været en stor inspiration til nummeret ”Coming Alive”.

Det er langtfra nytænkning indenfor genren, men det er et godt og gedigent stykke arbejde, der, som titlen antyder, er nostalgiske toner fra en – vil nogle sige – svunden tid. Hvis man er så gammel, at man levede ”dengang”, så vil man snildt kunne associere musikken med datidens toner, og der vil vælte minder frem i hobetal.
 

En svensk ødegårdsmus på speed

Nostalgia er velspillet musik, et flot og helstøbt album. Der er momenter, hvor Wikstrands stemme skærer sig igennem lyrikken som et nyslebet, blankpoleret sværd, og i det hele taget veksler stemmen mellem uhæmmet vildskab og den smukkeste englesang. Lige på nippet til at lyde som en svensk ødegårdsmus på speed, men det holder 100 procent. Hvis man hverken vil være nytænkende eller revolutionær, men beholde originaliteten, må man være tro mod genren. Lyden og produktionen skal have en kant, når det skal fremstå originalt. Når man ikke vil forny sig, så skal det heller ikke lyde sådan. Det er der heller ingen grund til, når det fungerer, som det gør for Enforcer. Som Wikstrand selv har udtalt, vil han lave og høre musik, der lyder som musik og ikke noget, der er autotunet og sterilt. Så ingen mus i maskineriet, tak. Værd er det også at bemærke, at det er Wikstrand selv, der står bag hele produktionen.

Åbneren ”Armageddon” minder umiskendeligt meget om Pretty Maids, da de havde deres storhedstid. En meget melodisk og storladen start på dette album. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at nummeret ”Unshackle Me” var et nyt udspil fra Skid Row, hvorimod nummeret ”Heartbeats” minder meget om de tyske rockkoryfæer Scorpions.

På nummeret ”Demon”, som på mange måder minder om Iron Maidens ”Fear of the Dark”, brager Wikstrands lyse stemme igennem som et nyslebet barberblad. Titelnummeret ”Nostalgia” er et storladet nummer med fede guitarsoli. Det er stort. Det er pompøst, og det er meget ”pretty maidsk”. Tekstmæssigt er det Wikstrands egne refleksioner over, hvor langt Enforcer er nået siden starten i 2004. ”White Lights in the USA” minder meget om Mötley Crüe. Meget melodisk og indbydende uptempo nummer med hurtige riffs

Man må sige, at Enforcer efterhånden har fået opbygget et imponerende musikalsk repertoire at trække på. Hvor de indtil nu har forsøgt at udbrede kærligheden til deres egne store idoler, kan de selv begynde at se, hvordan deres bagkatalog bliver større og større, og måske er det Enforcer, som fremtidige generationer kommer til at hylde.
 

Så lad da være!

Mange bands har en tendens til at følge tidens trends og udvikle sig i den retning, som resten af musikindustrien tilskriver. Det er ikke tilfældet hos Enforcer, som til stadighed er tro mod den stil, de så godt kan lide. Det kan vi andre også (eller i hvert fald dem af os, der også sidder håbløst fast i fortiden)!

Set i retrospekt er vi mange, der kan huske sangene fra dengang i 1980’erne og 1990’erne og bliver nostalgiske, når vi hører dem. Derfor er Nostalgia en herlig saltvandsindsprøjtning af ”ny” musik, som formår at stikke langemanden op overfor mainstream og tidens trends. Det bliver spændende at opleve dem på Copenhell 2023, når de går all in på scenen. For Enforcer er det ikke en facade, men en livsstil at kunne give folk en autentisk helhedsoplevelse, og det fungerer til punkt og prikke.
 

Tracklist

  1. Armageddon
  2. Unshackle Me
  3. Coming Alive
  4. Heartbeats
  5. Demon
  6. Kiss of Death
  7. Nostalgia
  8. No Tomorrow
  9. At the End of the Rainbow
  10. Metal Supremacía
  11. White Lights in the USA
  12. Keep The Flame Alive
  13. When the Thunder Roars (Crossfire)