De australske heavy-aspiranter er tilbage
Som længe ventet efterfølger til debutpladen, Barbed Wire Metal fra 2011, viser udgivelsen af Knock ‘Em Out With A Metal Fist, at australske Elm Street har mere at byde på. Bandet har tidligere markeret sig som et solidt nostalgibaseret band, der bringer 80’erne ind i det 21. århundrede. De har turneret hele den vestlige verden rundt som supportband for bands som Hammerfall, Sepultura og Accept de sidste 5 år. Spørgsmålet er nu, om bandet formår at skabe deres egen stil eller blot fortsætter med at kopiere giganterne.
God, gammeldags og gennemført metal
De fem år uden nyt materiale har bandet tydeligvis brugt på at udvikle deres lyd. Den lange ventetid kvitteres også med nyskabelse og høj kvalitet på næsten samtlige af albummets sange. Albummet holdes dog inden for nostalgiens rammer, så bandet stadig kan siges at spille 100% god, gammeldags heavy. Allerede med den akustiske intro på første nummer mærker man den lydmæssige kvalitet – noget, der gennemsyrer Knock ‘Em Out With A Metal Fist. Den lækre lyd af velindspillet guitar, bas og trommer hjælper Elm Street til at bringe 80’erne til live på fantastisk vis.
Inspirationen fra bands som Iron Maiden, Megadeth og Judas Priest præger tydeligvis både den instrumentale og lyriske del af albummet. Lytter man godt efter, kan man sågar høre aftrykket fra Kiss’ glam metal i nummeret ”Heart Racer”. Der er altså dømt rigtig 80’er-fest med Elm Streets anden udgivelse. Med flere af de klassiske figurer og temaer, som The Reaper, Sabbath og politiske referencer, sættes stemningen, så man ikke er i tvivl: Dette er den tidlige heavy metals univers.
Vokalen på albummet minder mest af alt om en lidt mere hæs Dave Mustaine. I modsætning til Megadeth-forsangeren holder Elm Street sig dog inden for et afgrænset toneregister og viger fra clean-vokal – selv i de langsomste og mest melodiske passager. Dette er en af de få downsides ved albummet, der, på trods af den ellers gennemførte stil, efterlader lytteren med en mindre følelse af spildt potentiale. Sangen ”Leave It All Behind” kunne have været en smuk power-ballade. Efter 50 sekunders akustisk guitar ødelægges sangen dog af den begrænsende vokal. Således er udtoningsnummeret en lettere akavet slutning på et ellers godt album. Når det er sagt, bidrager vokalen dog også positivt til nogle af de hurtigere sange, hvor forsangeren, Ben Batres, kan finde på at bryde ud i Judas Priest-agtige hyl – en teknik, der lykkes ganske udmærket.
Historisk metal får et moderne tvist
Det er forfriskende at høre gammelt metal serveret med en moderne lyd og med nye riffkombinationer i de gamle sangstrukturer. For på trods af at inspirationen fra den klassiske heavy metals giganter høres tydeligt, får bandet komponeret deres riffs, så det alligevel bliver nyskabende og ikke bliver efterligninger af klassikerne. Derimod får bandet fanget ånden, og de tilsætter den nyt liv med deres melodiske og kreative stil. Elm Street spiller deres egen musik, og denne plade har gjort bandet til langt mere end bare et 80’er-kopiband. Ligesom Steel Panther har formået at genopfinde glam-metallen, giver Elm Street med Knock ‘Em Out With A Metal Fist deres bidrag til at holde liv i en stolt genretradition. For denne kraftpræstation headbanger 8 hudløse hoveder med på Knock ‘Em Out With A Metal Fist.
