Distant Past  - Alpha Draconis

Alpha Draconis

· Udkom

Type:Album
Spilletid:53.57
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

“Alpha Draconis" er en selvfinansieret udgivelse og skønt albummet lige så vel kunne være udgivet på et selskab, så må jeg nok erkende at man ikke går glip af det store, hvis man melder hus forbi på dette album. Uden at være et decideret ringe album, er det ganske tydeligt at Distant Past for det meste rammer et niveau der befinder sig under middel.

Distant Past ønsker at prøve en masse musikalske territorier af og på “Alpha Draconis" er der tale om en blanding af lidt prog. metal, power metal, og heavy metal, men det betyder også at Distant Past ret ofte forsøger at få musikken til at række ud over det som evnerne reelt rækker til. Det betyder at musikken bliver en smule usammenhængende og mest af alt ikke særligt overbevisende både hvad angår kompositionerne og udførelsen. Resultatet er således også at sangene bliver temmelig gumpetunge og i det hele taget virker albummet meget energifattigt.

Helt galt går det når Distant Past forsøger at skrue et 12 minutter langt nummer ("The Serpent with the Double-Edged Tongue") sammen, hvor det ganske hurtigt står klart at det nok er en af de mindre gode ideer, der er fostret i dette band. I det hele taget sidder man slet ikke med foremmelsen af at "Alpha Draconis" er lyden af et band, der har udgivet 2 albums før dette, og det kan næppe betegnes som værende et positivt tegn.