Dictated - The Deceived

The Deceived

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:35.09
Antal numre:10

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Ondt, ondt og atter ondt, men intet nyt.

Tilbage i Holland i 2008 mødte de to piger Sonja og Jessica de to fyrer Michiel og Henri, og efter en del snak, da blev grundklodserne lagt for Dictated. Senere kom deres forsanger York ind i billedet. Dictated har ledet stor inspiration fra dødsmetal bands som Cannibal Corps, Suffacation, Origin, og lignende, og det høres klart i deres altødelæggende musik. De udgav deres første album Summary Of Retribution i 2010 og kommer her med deres andet udkast The Decieved.

The Decieved er på næsten alle fronter, med meget få undtagelser, 100 % rent dødsmetal. Allerede fra første nummer ’’Forced Into Dismay’’, så har den en nogenlunde langsom og tung rytme, hvor guitaren er stemt langt, langt ned og dobbeltpedalerne kører for fulde drøn. Sådan er mange af sangene, f. eks. også ’’No Absolution’’ som har en typisk fast rytme, som er nem at følge med på og derfor gør den ret så tung, blandet med blastbeats der kommer trillende henover en gang i mellem.

Sange som ’’The Basher’’ går direkte ind i det med blastbeats, tempoet er sat op, der er flere slag på trommerne og kaos går ind gennem ørekanalen. Stilen over albummet er meget brutal og ond, men ny er den ikke, for selvom man kan give en god lytter til sangen ’’They Live, They Suffer, They Die’’, som er lidt mere varierende og nytænkelig, så er Dictated’s lyd meget gammel og genbrugt, hvilket vil sige, at man har hørt det hele før. Lytter man til hele albummet, så er lyden og stilen egentligt denne samme hele vejen igennem og man får ikke følelsen af et fuldendtalbum, men hellere en sang, der står på repeat. Det virker som om, at Dictated har koncentreret sig for meget om ondskab, død og kaos, og har igennem denne rejse glemt sig selv og musikken, for de eneste sange der skiller sig bare en smule ud er de to sidste numre ’’They Live, They Suffer, They Die’’ og ’’Rail Of Death’’, imens alt det andet ender som en stor bunke rod.

The Decieved kan være spændende nok, hvis man da har lyst til død og ødelæggelse, ellers så virker det som, at man har prøvet at variere på den samme sang, hvilket ikke giver variation. The Decieved byder på rigtig meget brutal dødsmetal, men det er så det, for der er ikke noget nyt ved den, noget man ikke har hørt før eller noget som er specielt interessant, men mere et stereotypt dødsmetal band, som skal være ondere end alle andre. Det er lidt en skam, for tror virkelig Dictated kunne få meget mere ud af deres talent, for det virker som om, at ondskaben er i centrum og musikken kommer derefter.

Her er nummeret ''They Live, They Suffer, They Die'', som er et af de bedre.