Diamond Drive - Temporality

Temporality

Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hard rock
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Diamond Drive er endnu et band fra den århusianske undergrund - og endnu engang har smilets by været leveringsdygtig i en solstråle historie. Diamond Drive er et bandtitel som forpligter, men når evnerne er så indlysende. Hvorfor så ikke række ud efter det?

Det store omkvæd

Diamond Drive har tre EP´er bag sig, og har siden 2006 ledt efter et fælles musikalsk udtryk - med deraf naturlige udskiftninger i bandet. Men nu er brikkerne faldt på plads, og EP'erne er udskiftet med bandets debut.

Diamond Drive spiller en formfuldendt blanding af melodisk og aggressivt metal i stil med Killswitch Engage. Troels Pedersens vokal er konstant ude efter det store omkvæd - uden at det dog på nogen måde går ud over integriteten. Her er både numre som bider sig fast ved første gennemlytning, og andre numre som får lov til at vokse med tiden.

Jeg kunne gode ønske mig mere guitarsolo (…det kan jeg altid!), og tror samtidig også, at der kan arbejdes mere med detaljerne i Troels Pedersens vokal - særligt i de stort anlagte omkvæd. Men grundlæggende er jeg imponeret over hvad der er kommet ud af Jyllands hovedstad. Det lyder som en blanding af vild energi, kombineret med et solidt afsæt i fortiden.

Vi har tidligere anmeldt to af EP'erne og har her forudsagt et kommende gennembrud. Det bør være lige om hjørnet med denne velproducerede og formfuldendte debut.

Trackliste
1. Nineteen Eighty- Fear
2. Hopeful Cynic
3. Soaking Wet Sun
4. Deceiving
5. Five Stages
6. The Process
7. Clarity
8. Down the Drain
9. Age of Reason
10. Human
11. Shadow of a Ghost
12. Breached

Diamond Drive - Shadow of a Ghost (Official Music Video)