Decapitated - The Negation

The Negation

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:29:29
Antal numre:8

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg ved godt at det er en stor fejl i min i forvejen sparsomme opdragelse at jeg ikke har fået hørt de to første skiver "The Fury" og "The Empty Throne" med polske Decapitated ret meget. Men jeg kan kun sige at det vil der blive rettet op på efter jeg har fået lyttet til "The Negation", der bare rykker for vildt. Her er et rigtigt godt eksempel på at man rent faktisk godt kan spille ordinær Death Metal, uden at man behøver at drukne i mængden. Det der kræves er først og fremmes en god lyd. En god musikalsk forståelse, der gør at man kan få numrene til at rykke, og så kræver det jo at man kan betjene sine instrumenter ordenligt. Alt det kan Decapitated! De ultra talentfulde unge polakker går en stor fremtid i møde. Jeg mindes ikke at have hørt så relativt unge gutter med så stor teknisk kunnen, som det er tilfældet her. Jeg får selvfølgelig også rettet op på det faktum, at jeg ikke har fået hørt de to første udspil ret meget. De skal checkes ud omgående!