Demoen fra københavnske Death Rides a Horse (DRaH), er et godt eksempel på, hvordan der kan komme noget interessant ud af, at man lader sig inspirere af andres lyd, men samtidig arbejder med at udvikle sit helt eget udtryk. Bandets lyd er en interessant hybrid mellem klassisk betonrock (Black Sabbath, Deep Purple), 80'er metal (Mercyful Fate, Metallica) og amerikansk stoner metal/sludge metal (High on Fire, Alabama Thunderpussy, Crowbar). I de første par sekunder troede jeg faktisk at bandets forsanger var en mand, for det lægger lyden nærmest op til, men det viser sig at DRaH's forsanger/bassist er kvinde og hedder Ida, og hun gør det godt, selvom vokalen bevidst er holdt lidt i baggrunden i produktionen. Rent musikalsk er DRaH's riffs tunge og nærmest meditative i deres udtryk. Solopassagerne minder lidt om tidlig Metallica, og begge af demoens to numre varer godt over 7 minutter, hvilket er okay, da det bidrager til bandets generelt støvede og meditative udtryk. Det er altid svært at vurdere et nyt band på baggrund af kun to numre, men jeg mener helt sikkert at DRaH har potentiale. Jeg glæder mig derfor til at høre, hvor døden og hans hest rider hen i fremtiden...