Death - Live In L.A. (Death & Raw)

Live In L.A. (Death & Raw)

· Udkom

Type:DVD
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:80
Antal numre:14

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 2 stemmer.

Denne DVD blev optaget på bandets sidste turne i 1998, derfor kan man roligt sige at denne DVD har noget specielt over sig. Det vil sige at det "kunne" den have haft, for desværre har Nuclear Blast åbenbart kun tænkt på ussel mammon da de lavede den. Billedet kvaliteten er endda dårlig set med VHS standarden for øje og lyden er heller ikke alt for god, desuden er det noget af en bette klub de optræder i (især når man hele tiden skal se på udsmiderne foran bandet). Sangmæssigt er der ellers ikke noget at brokke over, lige fra "Zombie Ritual" til "Scavenger Of Human Sorrows" er der det meste af bandets sangskat. En ting jeg studsede over var at Chuck’s vokal live er en del mere ekstrem end på plade, egentlig en skam da den ikke er så fed som man forventede. Det er også lidt ironisk at de slutter af med "Pull The Plug", når man nu tænker på Chuck’s senere skæbne. Koncerten er dog fed nok og bandet spiller teknisk perfekt, undtagen i "Symbolic" hvor Mr. Schuldiner fucker den for vildt, men det er dog ret charmerende i den sidste ende. Skiven kommer uden nogen form for ekstra ting, hvilket et er lige lovlig mager hvis man tænker på hvor dyr en DVD er. Så denne skive vil nok kun appellere til de allermest hardcore Death fans.

Kommentarer (1)

Swepman

Indlæg: 27

Kult kult kult, der er ikke

Kult kult kult, der er ikke så meget mere at sige. Elsker dette band og er vildt glad for at de fik smidt denne udgivelse på gaden.

Minder mig om den gang jeg så Death i pumbehuset og ude på staden.

90%

Swepman gav Death - Live In L.A. (Death & Raw) 9/10.

Tilføj kommentar