The Dead Daisies - Holy Ground

Holy Ground

· Udkom

Type:Album
Genre:Hard rock
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Svingdørssupergruppe

Det er mere end imponerende så mange medlemmer, der har været igennem The Dead Daisies på den relativ korte tid, bandet har eksisteret. På de snart otte år, guitaristen David Lowy har kørt på med The Dead Daisies, har mere end 15 musikere været inde over. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at de mange folk altså inkluderer navne, som burde få mere end én klokke til at ringe blandt fans af den hårde rock: John Tempesta, Richard Fortus, Dizzy Reed, Marco Mendoza, John Corabi, og sådan kan man blive ved. Seneste skud på stammen af prominente stjerner er ingen ringere end ‘The Voice of Rock’ aka Glenn Hughes, som er hevet med i geledderne for at tage sig af bassen og ikke mindst for at lade sin sprøde røst pryde Holy Ground.

Én ’hard rock-cocktail med grungebær og produktionsflødeskum på toppen’, tak

Bandets fjerde studiealbum byder, ikke overraskende, på regulær hård rock, hvor skindet er strakt ud med en moderne hånd, men hvor indmaden er stampet sammen med en fod fra slut-80’erne og 90’erne. Det vil sige klassisk rock fra dengang, Aerosmith på ny strøg ind på hitlisterne, men hvor fokus samtidig er lagt på det lidt mere trækkende og groovy islæt fra grungerocken. Samtidig vædes ganen i en tung og klar produktion, som egentlig fungerer fint til musikken, men også gør det hele lidt for poleret og ’fit-for-radio’. 

En af grundstenene, når man spiller hård rock, er markante og fede riffs, der går lige i luftguitaren, og dem finder man da også et par stykker af på Holy Ground som f.eks. i titelnummeret, ”Come Alive” og ”Bustle and Flow”, men generelt hørt er det ikke på den front, The Dead Daisies tager for mange kegler. Det stærkeste kort i kabalen sidder hos Glenn, som stadig besidder et sæt lunger af legendariske dimensioner. Hans stemme er på én gang fuld af sjæl, attitude, coolness, og så er den herlig tidløs. Lyt bl.a. til mandens præstation på ”Like No Other (Bassline)”, hvor der næsten går Robert Plant i hele kahytten, eller på ”Saving Grace”, hvor han får lov til at give los og går total ’over-the-top’. For meget? Måske, men det viser, at en mand på snart 70 år stadig kan synge parykken af de fleste.

En anden af rockens grundsten er de solide omkvæd, og her halter det desværre også en kende på den lange bane. Nuvel, de gør, hvad de kan, og det lykkes da også for dem helt eller delvist på sange som titelnummeret, ”Bustle and Flow”, ”Like No Other (Bassline)”, ”Far Away” og ”Chosen and Justified”, men for det meste kommer de bare aldrig helt op at ringe. Og det kan hverken en massiv mur af rytmeguitar, underliggende soli eller Glenn Hughes’ R&B-vokal redde.

Stort opsat, men kun delvist i mål

Alt i alt indeholder Holy Ground mange fine inputs rundtomkring. At vi har med mere end kompetente musikere at gøre (lad mig lige her rose Doug Aldrich for sine soli. Manden kan stadig få den seksstrengede til at gløde!), hersker der ingen tvivl om, og de viser bestemt også deres værd som sangskrivere flere steder. Igen er titelnummeret et godt eksempel, ”Righteous Days” (hvis temariff næsten lyder som vores egne Dizzy Mizz Lizzy), ”Chosen and Justified”, ”Unspoken” og afslutteren ”Far Away”, som ville have nået højt på hitlisterne under grungebølgen i 90’erne. Selv deres cover af Humble Pies ”30 Days In the Hole” er ret charmerende. Desværre kan albummet ikke helt få ordentlig fat i ørerne, og når aldrig de højder, man håber på. Den bombastiske produktion forsøger ellers ihærdigt at imponere lytteren, og der er bestemt ikke sparet på noget, men den slags kan bare ikke få de middelmådige momenter til at blomstre op eller give den overordnede oplevelse det sidste skud af nerve, så man kan mærke det hele under huden.  

Tracklist

  1. Holy Ground (Shake The Memory)
  2. Like No Other (Bassline)
  3. Come Alive
  4. Bustle And Flow
  5. My Fate
  6. Chosen And Justified
  7. Saving Grace
  8. Unspoken
  9. 30 Days In The Hole
  10. Righteous Days
  11. Far Away