Lad os lige få en ting på det rene – jeg er ikke den store fan af folkemetal og deslige, og det er bestemt ikke noget " Ígéret" og ungarske Dalriada ændrer en tøddel på. Da albummet sparkes i gang af "Hajdutanc" er det faktisk det mest fjollede jeg har hørt i umindelige tider. Det var da så lige indtil vokalen satte ind på "Hajdutanc", hvor der trumfes ved at synges på bandets modersmål – så var dét det mest fjollede jeg havde hørt i umindelige tider.

Til Dalriadas forsvar skal det siges at de har fuldstændig styr på deres instrumenter og produktionen ligger alen over hvad man kan forvente – alt i alt er "Ígéret" et meget professionelt stykke arbejde og det kan høres at det er nogle erfarne folk, der har stykket albummet sammen. Så for fans af kæk folkemetal og hang til støvledans-inviterende instrumenter, er der helt sikkert noget at komme efter. Dog har Dalriada valgt at følge trenden med at inkorporere en enerverende aggressiv mandevokal, der blot tilfører nogle black metal grynt som ikke passer nogen som helst steder i det kække folkemetalunivers. Derimod fungerer den forholdsvis heftige brug af dobbelte storetrommer egentlig meget bedre end forventet.

Det er ikke så tit jeg beskæftiger mig med folkemetal, men det er helt klart at udførelsen hos Dalriada ligger et stykke over hvad der ellers præsenteres i denne genre, og segmentet, der sværger til genren, skal nok kunne anerkende dette.