Dagoba spiller koncert på Næstved Metalfest 2022.
Dagoba - By Night

By Night

· Udkom

Type:Album
Genrer:Industrial metal, Groove
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

875 år yngre end Yoda

Den brede befolkning vil, når de hører ordet Dagoba, sandsynligvis tænke på planeten fra Star Wars, hvor Yoda er i eksil, og hvor Luke Skywalker begynder sin træning. Ja, planeten staves Dagobah, men det er nu engang svært at høre et stumt bogstav. Men fjerner man h’et, er det, ud over en tyrkisk by og et chokoladefirma, også et fransk metalband. Et band der i år kan fejre 25-års jubilæum, og hvilken bedre måde at markere det på end med den spritnye plade By Night.

Mindre fløde på Rivieraen, tak

Som det har været tilfældet i det sidste kvarte århundrede, så byder By Night endnu en gang på Dagobas velkendte blanding af groove og industrial metal. Der har dog været udskiftninger på samtlige pladser, på nær vokalen, så posen er blevet rystet en smule.

Nærmere bestemt har Dagoba valgt at gå lidt væk fra de tordnende grooves, der prægede Face the Colossus, og i stedet kigge i en mere melodisk retning. Hvilket fungerer ganske tilforladeligt på numre som ”The Hunt” og ”Bellflower Drive”, da de stadig bibeholder franskmændenes evne til at rykke et par nakkehvirvler rundt, dog uden at flå dem helt i stykker. Dog er det på ”City Lights” og ”The Last Crossing”, at Dagoba får det meste ud af at være i kontakt med deres bløde side som de moderne mænd, de nu engang er. Store melodier, electronica fra de foregående tre årtier og et solidt groove har aldrig lydt mere cool, mens man iklædt Raybans og læderjakke drøner ned langs den franske Riviera i sin åbne sportsvogn med aftensolen i ryggen. Kan man sin Machinae Supremacy, vil man utvivlsomt også kunne høre en hel del ligheder. Hvilket da også er grunden til, at Shawters ellers lidt grove rene vokal komplementerer det neonfarvede lydtema helt perfekt.

Så havde dette været en EP kun med de fire ovennævnte numre, så var man perfekt klædt, når sommerens grillfester skulle krydres med en gang cool groove metal. Men By Night er desværre ikke en EP. Og når Dagoba kaster sig ud i numre som ”On the Run”, ”Nightclub” og ”Summer’s Gone”, så ser skrænten og det efterfølgende fald ned mod klippefyldt farvand umanerligt indbydende ud. Når det rå groove forsvinder, og numrene bæres af en næsten balladeagtig melodi, som kræver, at Shawter kaster sig ud i en følsom ren vokal, så knækker filmen fuldstændig. Manden har cirka lige så mange toner i sin vokal, som Niels fra The Minds of 99, og så bliver det en umulig opgave at bære en ballede eller tre. Hvilket han burde vide her efter 25 år. Fair nok, at man vil prøve noget nyt efter så lang tid, men man behøver ikke sætte alt på rødt.

Point for forsøget

Det ville unægtelig være svært for Dagoba at imponere efter Black Nova, så det er fuldt forståeligt, at franskmændene prøver at gå i en lidt anden retning. By Night rammer da bestemt også i plet med neonbøjet cool attitude på et par numre, men samtidig er der også et par numre, hvor bandet skyder sig selv i foden med følelsesladede numre, hvor absolut intet fungerer og negle ned ad en tavle er at foretrække.

Tracklist

  1. Neons
  2. The Hunt
  3. Sunfall
  4. Bellflower Drive
  5. On The Run
  6. Break
  7. City Lights
  8. Nightclub
  9. Summer's Gone
  10. The Last Crossing
  11. Stellar