Metalcore når det er allerbedst
Stærk debut følges endnu stærkere op
Krokodiller og alligatorer er koldblodede væsner, der primært lever i områder med konstante varme temperaturer. Falder temperaturen, så falder dyrets puls og derved også aktivitetsniveauet. I sjældne tilfælde kan det endda blive frostgrader på de kanter hvor alligatorer lever, og så er de nødt til at gå i hi. De alligatorer, der lever under vandet, stikker i disse tilfælde snuden op gennem isen for at overleve. Først når temperaturen stiger, vil dyret blive aktivt igen.
Om aktivitetsniveauet for den københavnske kvintet Cold Night For Alligators er lige så afhængigt af temperaturen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg tror det dog ikke, for det progressive metalcore-band har netop udgivet opfølgeren til deres 2016-debut Course of Events. Albummet hedder Fervor, og det er en yderst interessant lytteoplevelse.
Metalcore for de øvede
Med en lyd og en stil, der ledte tankerne hen på bands som Veil of Maya og Born of Osiris, var Cold Night For Alligators debut en tung og spændende omgang tech-metalcore, der viste, at bandet i allerhøjeste grad havde en masse potentiale. Stilen på Fervor er blevet en del mere progget og melodisk siden sidst, men skridtet i denne retning er et meget naturligt et af slagsen og indfrier i dén grad de høje forventninger.
Bandets tidligere fokus på teknisk kompleksitet er blevet skiftet ud med et fokus på melodi, sangskrivning og dragende soniske landskaber. På skivens absolut stærkeste skæringer, “Black Swan” og “Canaille”, høres den legesyge nye tilgang til musikken med tydelighed. Den prog-inspirerede metalcore og dennes kompleksitet danner grundlag for smukke kompositioner, hvor der veksles mellem djentede riffs af høj klasse, langsomme melodiske passager samt en vokal, der på et splitsekund går fra det følsomme til det brutale. Og så er der endda flere af numrene, blandt andre det føromtalte “Canaille”, der rummer omkvæd med en næsten poppet og r’n’b-inspireret lyd. Det kan umiddelbart lyde som en sær omgang suppe, men tro mig – dette er lyden af moderne metalcore for de øvede, og noget vi skal være særdeles stolte af at kunne kalde dansk.
Lige så imponeret jeg er over musikken, lige så imponerende er produktionen. Det er bandet selv, der med Siamese-frontmand Mirza Radonjica-Bang som med-producer, har drejet på knapperne, og det er de sluppet rigtig godt fra. Det er råt og aggressivt uden at blive for skrabet, og det passer ganske enkelt bare perfekt til denne slags aggressive prog-core. Smukt arbejde!
Varme tider for de koldblodede
Hvorfor i alverden bandet i sin tid har valgt navnet Cold Night For Alligators, skal jeg ikke gøre mig klog på. Intet tyder på, at bandet har brug for at gå i hi eller sænke deres aktivitetsniveau, nu hvor vinteren står lige om hjørnet, men hvor er jeg dog glad for, at de fem københavnske alligatorer har stukket snuden gennem isen og givet os Fervor. Deres unikke tilgang til metalcore er et solidt og forfriskende pust til en genre, der af og til har en tendens til at stagnere i floskler og forudsigelighed, men dem er der ingen af her – kun solide sange, der nok skal gøre enhver fan dejligt varmblodet og fornøjet.